Det ultimative inden for superzoom – Canon løfter sløret for PowerShot SX510 HS og PowerShot SX170 IS

Søborg, den 22. august 2013 – Canon udvider i dag sin serie af kraftfulde, kompakte superzooms med introduktionen af PowerShot SX510 HS og PowerShot SX170 IS – to nye kameraer, som får brugere endnu tættere på begivenhederne. Imponerende zoomevner er pakket ind i de kompakte huse, hvor PowerShot SX510 HS byder på en 30x optisk zoom og PowerShot SX170 IS på en 16x optisk zoom. Dermed kan man indfange motiver på lang afstand med forbløffende detaljer.

PowerShot SX170 IS PowerShot SX510 HS
PowerShot SX170 IS PowerShot SX510 HS

PowerShot SX510 HS
PowerShot SX510 HS’ kraftfulde 30x optiske zoom leverer skarpe resultater i hele zoomområdet, selv i svagt lys, og giver en større fleksibilitet til at indfange en række motiver. Dets 24mm ultra-vidvinkelobjektiv er perfekt til at fotografere alt fra bølgende landskaber til gruppebilleder af venner. SX510 HS benytter sig af HS System, som kombinerer en højfølsom CMOS-sensor med 12,1 Megapixel opløsning og en DIGIC 4-processor, til at indfange den rigtige stemning i svagt belyste scener som fx ved solnedgang, og bevarer samtidig den ægte farvegengivelse og de mange detaljer med et minimum af slør.

Ved at bruge Wi-Fi-funktionaliteten på PowerShot SX510 HS kan fotos og film deles på sociale netværkssites som Facebook®, Flickr og YouTube direkte fra kameraet, eller deles på smartphones og tablets ved at bruge den gratis app Canon CameraWindow.¹ GPS via Mobile findes også tilgængelig ved at bruge den gratis app fra Canon til smartphones, hvormed man kan tilføje information om billedernes optagelsessted fra en GPS-aktiveret smartphone eller tablet, så brugerne kan dele det nøjagtige optagelsessted i det øjeblik, billedet bliver taget.

Ud over enestående stillbilleder kan PowerShot SX510 HS også optage Full HD-film (1080p) med stereolyd. Endvidere har SX510 HS optagelsesprogrammet Super Slow Motion Movie, hvilket sætter brugeren i stand til at optage action i hurtigtbevægende motiver på dramatisk vis.

PowerShot SX170 IS
PowerShot SX170 IS er kompakt og nemt at bruge og kan prale af et alsidigt objektiv med 28mm vidvinkel og 16x optisk zoom. Objektivet giver brugere muligheden for at knipse en stribe af forskellige motiver, fra gruppebilleder på fester til nærbilleder af dyr på safari. Ved hjælp af PowerShot SX170 IS' kraftfulde sensor med 16 Megapixel opløsning kan kameraet indfange levende farver og slående detaljer og skabe billeder, som brugerne vil være stolte af. SX170 IS kan også optage særlige øjeblikke i højkvalitets HD-film.

Højkvalitets ydeevne
Begge kameraer drager fordel af Canons brancheanerkendte optiske Image Stabilizer med Intelligent IS-teknologi, som gør det nemmere at optage skarpe billeder ved længere brændvidder og ved svagt lys.

Canons ZoomPlus-teknologi forlænger begge modellers objektivrækkevidde ud over den maksimale brændvidde, dog uden at man mister den høje billedkvalitet. På PowerShot SX510 HS er zoomen på hele 60x og 32x på PowerShot SX170 IS. PowerShot SX510 HS byder også på en forbedret Zoom Framing Assist-funktion med en ny Auto mode, som sikrer, at motiver altid er i fokus, selv når de kommer tættere på – eller længere væk fra – kameraet.

Begge modeller har desuden en Eco Mode, som hjælper brugeren med at optage i længere tid ved at spare på batteriet. Op til 46 % flere billeder kan optages med PowerShot SX170 IS og 32 % flere billeder med PowerShot SX510 HS på grund af denne funktion – perfekt til familieudflugter eller på ferien.

Kreativitet på et øjeblik
Smart Auto findes på begge modeller og registrerer op til 32 forskellige motivtyper og vælger selv de mest passende indstillinger til at indfange det perfekte skud. De kreative programmer kan bruges til at forbedre et billede, tilføje drama eller give det et unikt, sjovt perspektiv. Når brugerne er klare til at eksperimentere endnu mere, kan de nemt skifte til Fuld manuel kontrol for at få fuld kontrol over bestemte kameraindstillinger, herunder lukkertiden og blænde.

PowerShot SX510 HS – Vigtigste egenskaber:

  • Mini-kamera med 24mm-vidvinkelobjektiv og 30x ultra-zoom
  • HS System: 12,1 MP CMOS-sensor, DIGIC 4
  • Intelligent IS, forbedret Dynamic IS
  • Wi-Fi²; GPS via Mobile
  • Full HD, HDMI
  • Stor 7,5 cm (3,0") LCD
  • Smart Auto genkender 32 motivtyper
  • Zoom Framing Assist
  • Fuld manuel kontrol

PowerShot SX170 IS – Vigtigste egenskaber:

  • 16x optisk zoom, 28mm Canon-vidvinkelobjektiv
  • 16 Megapixel
  • Intelligent IS
  • Stor 7,5 cm (3,0") LCD; Tips og råd
  • Smart Auto genkender 32 motivtyper
  • HD-film
  • Sjove Kreative filtre
  • Fuld manuel kontrol
  • ECO Mode
  • Genopladeligt lithium-ion-batteri

¹ Kompatibilitet afhænger af enhed. For mere information, besøg www.canon-europe.com/wirelesscompacts
² Wi-Fi-understøttelse afhænger af enhed og region. For mere information, besøg www.canon-europe.com/wirelesscompacts

spacer
					image
Yderligere oplysninger
PowerShot SX170 IS-billeder
PowerShot SX510 HS-billeder
PowerShot SX170 IS Spec Sheet [PDF, 56 KB]
PowerShot SX510 HS Spec Sheet [PDF, 58 KB]
Technologies Explained [PDF, 149 KB]
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder om industriprodukter
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser