Canon fejrer EOS 5D-seriens 10-års jubilæum

Canon fejrer i dag 10-års jubilæet for virksomhedens ikoniske EOS 5D-serie. EOS 5D blev oprindeligt lanceret i september 2005 og forvandlede DSLR-markedet ved at være det første avancerede DSLR til hobbyfotografer, som havde en fullframe CMOS-sensor (35,8 x 23,9 mm). EOS 5D kunne købes til en konkurrencedygtig pris og satte hobbyfotografer i stand til at bruge kameraets imponerende billedkvalitet og kreative fotografiske værktøjer, som man traditionelt kun fandt på professionelle DSLR-kameraer med 35mm-sensorer. Lanceringen af EOS 5D har desuden været med til den udbredte succes af kameraer med fullframe-sensorer.

EOS 5D Mark III.jpeg
5D Anniversary Logo.jpeg
EOS 5DS.jpeg
EOS 5D Mark III: stillbilleder og videoer i høj kvalitet

EOS 5DS: revolutionerende opløsning

I november 2008 lancerede Canon efterfølgeren i serien – det hæderkronede EOS 5D Mark II, som banede vejen for filmindspilning. Kameraet revolutionerede Full HD-optagelse for fotografer og gjorde DSLR-kameraer til et meget udbredt og anvendt værktøj til at optage film. EOS 5D Mark II skabte stor opmærksomhed i film- og videoproduktionsbranchen ved at levere storslåede videoer fra en stor sensor til en konkurrencedygtig pris. Sammen med den exceptionelle billedkvalitet og den store kontrol over dybdeskarphed gjorde EOS 5D Mark II det også muligt for filmskabere at benytte Canons alsidige sortiment af udskiftelige EF-objektiver, som dengang omfattede over 64 modeller , og som gav endnu flere optagelsesmuligheder.
I marts 2012 lancerede Canon EOS 5D Mark III, som kunne prale af betydelige forbedringer, hvad angår stillbilled- og videokapaciteterne i forhold til forgængerne, samt forbedret og mere nøjagtig AF og en hurtigere maksimal kontinuerlig optagelseshastighed. Siden lanceringen af EOS 5D Mark III har kameraet høstet stor anerkendelse hos brugerne, og som et af virksomhedens flagskibe inden for DSLR-segmentet er det blevet til en bærende kraft for den løbende innovation af EOS-serien.
Senest, i februar 2015, har Canon lanceret EOS 5DS og EOS 5DS R – hvilket har transformeret EOS-systemet med en ny type af fullframe DSLR-kameraer med ultrahøj opløsning. De nye kameraer bryder grænserne for 35mm-sensorer og byder på det højeste pixeltal hidtil i en fullframe-sensor – en forbløffende 50,6 Megapixel.
Gennem intern produktion af alle vigtige dele i EOS-seriens digitale kameraer har Canon skabt et meget stærkt og solidt sortiment. Hver enkel model i serien, herunder også EOS 5D-modellerne, er designet til at levere den allerbedste billedkvalitet, takket være udviklingen af en række innovative teknologier. Til at understøtte fotografers mange forskellige behov vil Canon fortsætte med at styrke dets EOS DSLR-sortiment, som nyder stor anerkendelse hos både professionelle og hobbyfotografer.


¹ Gældende pr. april 2008

spacer
					image
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser