Tovejs fotografering med Canon PowerShot N100

Søborg den. 6. januar 2014: Canon PowerShot N100 er et helt nyt konceptkamera spækket med innovativ teknologi, der gør det både nemt og ikke mindst sjovt at skabe fængende historiefortælling med egne billeder og videoklip. PowerShot N100 er samtidig det første kompaktkamera fra Canon med objektiv på bagsiden således, at det også er muligt at fange fotografens ansigtsudtryk, når udløserknappen trykkes ned. Kameraet rummer endvidere al den avancerede optiske teknologi, som blandt andet kendes fra PowerShot S Series, der er kendt for at levere billeder i særklasse.

PowerShot N100.jpg

Dual Capture funktion
Med muligheden for at fotografere eller filme både det, der sker foran og det, der sker bag kameraet, giver PowerShot N100 nye Dual Capture funktion helt unikke muligheder for at skabe minder for livet. F.eks. når barnet siger sit første ord eller tager sine første skridt. Selve oplevelsen kombineres ganske enkelt med en optagelse af fotografens reaktion i ét og samme stillbillede eller ét og samme videoklip som en ”billede i billede funktion”.

Med Canons Smart Auto teknologi sørger kameraet automatisk for, at alle indstillinger optimeres til situationen. Det sker ud fra 58 præindstillede scenografier lagret i kameraets hukommelse, hvilket garanterer perfekte optagelser, uanset om motivet er en solnedgang eller en fodboldkamp. Takket være Canons Hybrid Auto funktion, som optager fire sekunders video før og efter, der trykkes på udløseren, er det desuden slut med at gå glip af de vigtige øjeblikke. PowerShot N100 kombinerer endvidere funktionerne Hybrid Auto og Dual Capture, hvilket betyder, at der automatisk optages to sekunders video af fotografen før og efter hvert stillbillede. Alle disse små videoklip flettes sammen til én enkelt video som en slags ”behind-the-scenes” fortælling om dagens oplevelser.

Den nye Story Highlights indstilling eliminerer stort set redigering, og gør det super enkelt at fortælle sin historie til omverdenen. Via en unik algoritme samt den kraftfulde DIGIC 6 processor sørger denne funktion automatisk for at analysere billeder og videoklip ud fra dato eller f.eks. ansigter registreret af kameraet og samle dem i et videoalbum med højdepunkter. At vælge, organisere og genopleve sine minder med funktionen Favourite Button er altså særdeles enkelt.

Nemt at dele sine oplevelser
At dele sine oplevelser med andre på de sociale netværk er også blevet nemmere end nogensinde før via PowerShot N100s Wi-Fi interface. Det kræver blot forbindelse til en smartphone eller en tablet. Takket være funktionen Mobile Device Connect Button med support for NFC (Near Field Communication) er det enkelt at dele såvel stillbilleder som videoklip via Canons CameraWindow app. Mobile Device Connect Button gør det endvidere muligt at foretage backup af de optagelser, man har liggende på f.eks. Google Drive eller Flickr via CANON iMAGE GATEWAY. Med CameraWindow app kan man endda også fjernstyre PowerShot N100 direkte fra sin smartphone, lige som det er muligt at betjene de mest almindelige funktioner såsom zoom, flash, lukker og selvudløser.

Fornem kvalitet til dine minder
Canons HS System, som er en kombination af den kraftfulde DIGIC 6 processor og en 12.1 megapixel 1/1.7 high-sensitivity CMOS-sensor, sikrer perfekte optagelser selv under de mest udfordrende forhold, og PowerShot N100s 24 mm. ultra-vidvinkelobjektiv med 5x optisk zoom gør det muligt både at fange imponerende landskaber og komme helt tæt på begivenhederne. Story Cameraet objektiv på bagsiden af kameraet har en brændvidde på 25 mm., hvilket gør det vidvinklet nok til at kunne filme to personer samtidig. Med Canons optiske billedstabilisator og funktionen Intelligent IS sikres altid skarpe billeder, og det samme gør sig takket være funktionen Dynamic IS gældende med videooptagelser.

Masser af inspirerende kreativitet
Med PowerShot N100s udvalg af prædefinerede indstillingsmuligheder er det nemt at lade kreativiteten få frit løb med henblik på at forbedre billederne efter, de er taget. Hvis det f.eks. er motivets forgrund, der er det vigtigste, kan der skabes en effektfuld dybdeskarphed med funktionen Background Defocus, som automatisk slører baggrunden, ganske som når der arbejdes med blænde og dybdeskarphed på et spejlreflekskamera. Med funktionen Creative Shot er det f.eks. muligt at give billedet et helt specielt kreativt look, idet der kan optages op til 6 forskellige varianter af det samme billede. Desuden skal nævnes 46 forskellige kreative effekter inddelt i 4 kategorier - Monochrome, Retro, Special og Natural - der kan vælges inden, man begynder at fotografere. Alle indstillinger kan foretages på den 3” store vipbare touchskærm, der ligeledes gør det muligt at fotografere fra en lang række spændende vinkler.

Nøglefunktioner for PowerShot N100:

  • Dual Capture Story Camera på kameraets bagside
  • HS System for super billedkvalitet også under vanskelige lysforhold
  • Ultra-vidvinklet og lysstærkt objektiv med 5x zoom og Intelligent IS
  • Enkelt at skabe albums med Story Highlights
  • Wi-Fi med NFC (Near Field Communication)
  • Stor vipbar touchscreen
  • Hybrid Auto med Dual Capture
  • Creative Mode

spacer
					image
Yderligere oplysninger
PowerShot N100-billeder
PowerShot N100 spec sheet [PDF, 56 KB]
PowerShot N100 Tech Explained [PDF, 157 KB]
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder om industriprodukter
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser