Kreativ video møder fantastisk lyd i LEGRIA mini X

Søborg den 6. januar 2014: Canon har lanceret LEGRIA mini X, der er en opdatering af LEGRIA mini og nu byder på professionel lydoptagelse. Dermed er både formidabel HD-video og knivskarp lyd integreret i en én og samme superkompakte enhed. LEGRIA mini X henvender sig især til dem, der på en nem og enkel måde ønsker at fange dagligdagens øjeblikke såvel som de specielle begivenheder eksempelvis i form af teater- eller koncertoplevelser, der skal gemmes i den digitale hukommelse. Desuden er LEGRIA mini X perfekt til ”selfiefotografen” eller ”dokumentarfotografen”, der uden tvivl sætter pris på det fleksible design, som nemt rummes i en brystlomme.

LEGRIA mini X.jpg LEGRIA mini X (2).jpg

Fantastisk lyd til fantastisk video
Den fantastiske lydkvalitet i LEGRIA mini X skyldes en nyudviklet stereomikrofon. Den består blandt andet af en forbedret opbygning med integreret tolags vindhætte, der reducerer støj og sus. Desuden er mikrofonen vokset i størrelse, hvilket giver et bedre signal/støjforhold og dermed generelt bedre lydkvalitet samt ikke mindst et fornemt dynamikområde. Dermed er LEGRIA mini X også perfekt til rene lydoptagelser, f.eks. i forbindelse med interviews.

Takket være muligheden for lineær PCM lydoptagelse kan LEGRIA mini X ligeledes levere ukomprimeret high-density lyd i CD-kvalitet. Endvidere er der stik til hovedtelefoner samt ekstern mikrofon, hvilket gør kameraet særdeles fleksibel og anvendelig til mange formål og under mangeartede forhold.

Desuden skal nævnes Canons Audio Scene Select teknologi, der byder på en række pre-set indstillinger, som gør det nemt og enkelt at optimere optagelsen til de specifikke optageforhold og ikke mindst begivenhedens karakter i form af f.eks. tale eller musik.

Maksimal fleksibilitet under arbejdet
LEGRIA mini X er skabt i et design, der stimulerer brugerens kreativitet. Nyheden er så kompakt og let, at den kan tages med overalt, hvor der kan blive brug for optagelse af video eller lyd, og kombinationen af et f/2.8 170° ultra-vidvinklet objektiv samt den indbyggede fod og ikke mindst den 2,7” store vipbare LCD-skærm med touchfunktion giver adgang til næsten alle tænkelige optagevinkler. Også når fotografen selv skal med op på optagelserne.

Utrolig kvalitet og perfekte optagelser
Canon er kendt for at levere en billedkvalitet, der er helt i særklasse, og det er da også tilfældet med LEGRIA mini X, der vil kunne tilfredsstille selv den mest kræsne videofotograf. Det er muligt at optage i AVCHD (1080/50i) samt MP4 (1080/25p), og hjernen er Canons lynhurtige DIGIC DV 4 processor, der arbejder sammen med en avanceret 1/2.3” CMOS sensor. Det sikrer ikke bare video- og lydoptagelser, men også stillbilleder i perfekt kvalitet selv under de værst tænkelige optageforhold. Endnu en nyhed er billedstabilisation i Close-Up mode

Forbedret forbindelse til omverdenen
Det integrerede Wi-Fi interface gør det nemt at se og dele sine optagelser via et bredt udvalg af mobile enheder, lige som det er muligt at uploade sine optagelser til de sociale netværk. Desuden kan man, blot ved at bruge en smartphone eller en tablet samt Canon’s CameraAccess Plus applikation, fjernstyre LEGRIA mini X eller streame video live ved at koble enheden op til et trådløst netværk. Desuden kan enheden benyttes sammen med Canons nye Camera Pan Table CT-V1, der kan købes som ekstraudstyr og gør det muligt helt automatisk at skabe spændende 360 graders panoramaoptagelser.

Kreative indstillinger
LEGRIA mini X åbner altså op for en helt ny verden af kreative optagemuligheder. F.eks. kan nævnes Time Lapse optagelse i intervaller fra 5 sekunder til 10 minutter samt Fast Motion og Slow Motion optagelser, der gør det muligt at speede hastigheden 4x eller sænke den til ¼ eller ½ hastighed.

Nøglefunktioner for LEGRIA mini X:

  • Stor stereomikrofon med fornemt dynamikområde
  • Lineær PCM lydoptagelse i CD-kvalitet
  • 170° ultra-vidvinkelobjektiv
  • Vipbar LCD-skærm, indbygget fod
  • Wi-Fi, fjernbetjening og deling af optagelser
  • Spænder fra ultra-vidvinkel til close-up
  • Fuld HD, AVCHD og MP4 support
  • Manual lydkontrol
  • Slow og Fast motion, intervaloptagelse

spacer
					image
Yderligere oplysninger
LEGRIA mini X-billeder
LEGRIA mini X Spec Sheet [PDF, 64 KB]
DVC Technologies Explained [PDF, 147 KB]
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder om industriprodukter
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser