Canon Europa løfter sløret for fremtidige netværkskamerateknologier, -løsninger og -strategier på EXPO 2015

Paris, den 13. oktober 2015: Canon Europe, verdensførende inden for imaging-løsninger, præsenterer i dag virksomhedens nyeste og banebrydende network visual solutions (NVS)-teknologier på Canon EXPO 2015 i Paris. De seneste udviklinger fremhæver Canons engagement i NVS-markedet, idet virksomheden tager højde for samfundets konstant skiftende videoovervågningsbehov, bl.a. ved at levere løsninger til andre brancher end sikkerhedsmarkedet.

expo-banner.jpg

Canons intelligente og højfølsomme netværkskameraløsning med et ultra-telefotoobjektiv vil blive fremvist for første gang i Europa. Dette kraftige objektiv opnår en lysfølsomhed, som er otte gange større end den på traditionelle telefoto-netværkskameraer. Det betyder, at man kan få tydelige og nøjagtige overvågningsbilleder og videomateriale i meget svagt lys, uden behov for infrarødt lys.

På EXPO vil Canon fremhæve NVS som et af de områder, hvor der forventes størst vækst over de kommende fem år. Alene i EMEA-regionen anslås markedet for videoovervågning at nå en omsætning på knap € 18 mia. i 2018¹, og Canon vil fortsætte med at styrke sin førerposition på dette dynamiske og hurtigt udviklende marked.

Canons nyeste NVS-teknologi og -løsninger vil blive fremvist på eventen sammen med de seneste innovationer fra Canon-virksomhederne Axis og Milestone. De tre virksomheder vil demonstrere deres individuelle styrker, men også fremvise, hvordan de gennem deres samarbejde kan skabe endnu mere værdi og nyskabelser for deres kunder fremover.
"De nye virksomheder i Canon Group, Axis og Milestone, kommer til at spille en afgørende rolle i at hjælpe os med at opnå vores globale mål på videoovervågningsmarkedet," kommenterer Jacco Leurs, Canon Europas Head of Network Visual Solutions. "De tilfører et væld af erfaring, kunder, partnere, teknologier og løsninger. Canons globale investering i network visual solutions befæster vores engagement i branchen og i at styrke vores forskning og udvikling på dette område over de kommende fem år og derefter."

Ikke alene vil Canons NVS-teknologier på Canon EXPO demonstrere, hvordan de kan hjælpe overvågning i sikkerhedsmæssige sammenhæng, men også hvordan de kan bruges til forskellige applikationer inden for turisme og sport. Besøg http://www.canon-europe.com/expo for yderligere information om Canons NVS-teknologier, som bliver fremvist på EXPO 2015, eller følg os på @CanonEXPOParis


¹ Omfatter sikkerhedsudstyr og -services, ifølge IHS Security Systems Integrations Report – 2015

spacer
					image
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser
Industrial Product News