Den knogleknusende sport Calcio Storico (historisk fodbold), også kendt under navnet Calcio Fiorentino, udøves udelukkende i Firenze i juni-måned, og kun af fire hold, der repræsenterer byens fire kvarterer.

Sporten stammer fra det 15. århundrede og blev oprindeligt spillet af aristokrater og endda af og til af den herskende pave. Sportens voldelige natur var et udslag af voldelige tider. Familiefejder i middelalderens Firenze (hjemsted for den berygtede Medici-familie) eksploderede ofte i det rene kaos.

Nutidens kampe – to semifinaler fulgt af finalen – afholdes på den sandbestrøede piazza (plads) ved Santa Croce-kirken fra det 14. århundrede.

Reglerne er enkle. Efter affyring af en kanon forsøger to hold med 27 mænd i 50 minutter at få en bold over et 1,2 m højt hegn i hver ende af banen og således score et mål (et caccia). Hvis et hold misser, får det andet hold et halvt caccia.

Spillerne kan bruge både hænder og fødder, og det er tilladt at holde modstanderne nede med brydetag – og stort set alle mulige andre metoder. Der bliver uundgåeligt udgydt blod. Spillerne mister selvbeherskelsen. Og dog bevares værdigheden og respekten.

Vinderholdet holder ikke en enorm sølvpokal op, men får i stedet en præmieko.

Calcio Storico er blot en af de afslørende, usædvanlige og gribende ting i livet, som du kan opleve, hvis du er villig til at udforske lidt mere, runde et andet hjørne, end du plejer, dreje til venstre, hvor du normalt drejer til højre. Canon inviterer dig til at opdage disse øjeblikke og fange dem på fotos eller videoer. Come and see.