Effektiv, vedkommende, dynamisk: 17 års EOS-lidenskab destilleret ned til et enkelt skarpt øjeblik. Sensationel ydelse og behændighed sætter standarden, som andre kun kan måle sig op imod. |
Skarpt øjeblik EOS-1D Mark II repræsenterer det ultimative inden for lynhurtig D-SLR-fotografering og er det uomtvistelige førstevalg for professionelle fotografer, der kræver hastighed og høj opløsning. En ydelse på 8,2 megapixel x 8,5 billeder i sekundet markerer begyndelsen af et bydende, robust og seriøst udrustet, professionelt kamera.
Tøjling af kraften
I hjertet af EOS-1D Mark II’s imponerende hastighed findes tre perfekt afbalancerede og fuldstændigt integrerede teknologier: Canons 2. generations DIGIC II-processor, en ny CMOS-sensor samt et nyt buffersystem. Disse teknologier arbejder sammen om at give 40 billeder ved ca. 8,5 billeder i sekunder i JPEG-metoden, eller 20 billeder i RAW-metoden ved ca. 8,5 billeder i sekundet.
Supersensor
Den nye CMOS-sensor i APS-H-format giver en 1,3x forstørrelsesfordel i forhold til 35mm. Et indbygget low-pass-filter udelukker falske farver og moiré-virkninger. Man kan vælge ekstremt lave (50 ISO) og høje (3200 ISO) indstillinger for at presse det brede 100-1600 ISO-hastighedsområde.
Pålidelighed du kan stole på
Lukkerens levetid er forlænget med 33% til 200.000 cykler. En 'Back-Up'-metode specialudviklet til kritiske optagesituationer muliggør samtidig optagelse på både CF- og SD-hukommelseskort. Når det ene kort er fyldt, kan man annullere Back-Up-metoden og vælge at optage på det kort, der endnu ikke er fyldt. Men den 'separate optage'-metode lagres billederne enten på CF- eller SD-kortet (efter brugerens ønske). Kameraindstillinger kan lagres på kortet - en værdifuld egenskab for professionelle, der har behov for at flytte foretrukne indstillinger til lejet eller lånt udstyr.
Blitz og måling
EOS-1D Mark II har Canons Evaluative Through-The-Lens (E-TTL) autoblitz-system, der tilbyder både evaluerende og gennemsnitlig måling. En ny optage-algoritme giver en mere stabil kontrol og bidrager til opretholdelse af korrekt eksponering, selv ved flere bevægelige objekter. Lukkerens hastighedsområde går fra 1/8000 til 30 sekunder med en minimal lukkerforsinkelse på 40 ms samt støjreduktion.
Total kontrol
Billeder kan kontrolleres for fokus og komposition på den 230.000 pixel LCD-skærm, mens en 15-trins 10x zoom forstørrer specifikke detaljer; farverummene sRGB og Adobe RGB understøttes. Hvidbalance-kontrollen indbefatter WB-bracketing (3 ’bracketed’ billeder pr. lukkerudløsning) og +/- 9-trins WB-kompensering for både blå/ravgul and magenta/grøn. Interfaces indbefatter video-udgang (til samtidig skærmdisplay i NTSC- eller PAL-format), IEEE1394 (Firewire) og USB.
|