Det er blevet rapporteret til Canon, at der er nogle batterier på markedet, som er forsynet med et falsk Canon-logo og andre varemærker, selvom de ikke officielt er designet, fremstillet eller licenseret af Canon. Canon-mærkede forfalskninger af litium-ion-batteripakker og batteriopladere til digitale kameraer og videokameraer fra Canon er også i omløb på forskellige sider med internetauktioner.
I mange tilfælde er de falske batteriprodukter ikke udstyret med beskyttende enheder, der lever op til de kvalitetsstandarder, som Canon har vedtaget. Når de bruges eller oplades, kan de forårsage fejl, usædvanlig varmedannelse, lækage, antændelse, eksplosion eller lignede hændelser.
Der er allerede blevet rapporteret tilfælde til Canon om hændelser, hvor de falske batteriprodukter har været den DIREKTE årsag. Vi er bekymrede for, at falske batteriprodukter ikke blot kan beskadige kameraer og videokameraer, men også kan medføre alvorlige personskader som f.eks. forbrændinger.
Med henblik på din sikkerhed anbefaler vi brug af originale Canon-batteripakker og -batteriopladere, som er sikkert designet og er udstyret med beskyttende enheder. Vi advarer kraftigt imod brug af falske batteriprodukter.
Husk, at Canon IKKE ER ANSVARLIG for fejl eller ulykker der forårsages af ikke-originale litium-ion-batteriprodukter, inklusive forfalskninger. Vi anbefaler på det kraftigste, at du er forsigtig med, hvor du køber Canon-batteriprodukter.
Som et bevis på sikkerheden har Canons originale litium-ion-batteripakker sikkerhedsmærkater på emballagen, hvilket gør det nemmere at kontrollere ægtheden. Kontroller disse mærkater, når du køber batteripakker. (Se de følgende billeder).
Tak, fordi du fortsat anvender produkter fra Canon.
Canons originale hologramsikkerhedsmærkat
| |
|
| Bemærk: Sikkerhedsmærkaternes mønstre og farver ændres, afhængigt af hvilken vinkel du ser dem fra. |
Typisk forskel i udseende (Canon-batteripakke NB-5L)
 |  |
Original
Alt er trykt fint og tydeligt. | Forfalskning
1. Det øverste af Canon-logoet er sløret 2. Produktbeskrivelsen er sløret og i et andet layout. |
Du kan få flere oplysninger om falske batterier og Canons originale hologramsikkerhedsmærkat ved at gå til "Notice Concerning Counterfeit Battery Packs" på CIPA's (Camera & Imaging Products Association) websted ved at klikke på det følgende banner.

Hvis du har spørgsmål eller betænkeligheder i forbindelse med den batteripakke, du benytter, kan du kontakte support via
e-mail eller
telefon.