Tak

Canon arbejder vedvarende på at forbedre deres service. Din stemme i denne proces er yderst værdifuld. Vi sætter pris på din deltagelse i vores online undersøgelse vedrørende din erfaring med Canons supportside. Undersøgelsen vil tage omkring 3-4 minutter.



Ja, jeg ønsker at deltage Topic

Nej tak Topic

Vis ikke dette igen

Almindelige EWS Betingelser

Canon og medlemmerne af EWS garanterer, at produktets hardware fungerer fejlfrit i garantiperioden. Konstateres der fejl i hardwaren i løbet af garantiperioden, vil reparation blive udført uden beregning af et autoriseret Canon servicecenter i et af de lande, som er medlem af EWS.
EWS garantireparation foretages mod forevisning af dette garantikort sammen med gyldig faktura/nota udstedt til kunden af forhandleren. Garantikortet skal være udfyldt med (a) købers navn, (b) forhandlers navn og adresse, (c) model og serienummer, såfremt dette er angivet på produktet, og (d) købsdatoen for produktet. Canon forbeholder sig ret til at nægte garantireparation, hvis disse oplysninger er ufuldstændige, fjernet eller ændret efter kundens oprindelige køb af produktet hos forhandleren. Canon forbeholder sig endvidere retten til, i stedet for at reparere det fejlbehæftede produkt, at ombytte det fejlbehæftede produkt med et andet product, der har samme eller bedre kvalitet som det fejlbehæftede produkt uden den aktuelle fejl.

  1. Garantiperiode
    Garantien er gældende i 1 år regnet fra købsdatoen, som fremgår af ovennævnte dokumentation.

  2. Udførelse af garantireparation
    Garantireparation udføres af autoriserede Canon servicecentre. Omkostninger i forbindelse med transport af produktet til og fra Canon servicecentret afholdes af kunden. Hvis produktet bringes til et land, som ikke er dækket af det europæiske garantisystem, og som ikke anerkender garantikortet, skal produktet for at være omfattet af garantien returneres til det land, i hvilket produktet blev købt.

  3. Medlemmer af EWS
    - se vedlagte liste over medlemmer af EWS (EU og EFTA-lande)

  4. Begrænsninger

    Canon og medlemmer af EWS yder ikke garanti for følgende:
    –  Periodiske eftersyn, vedligeholdelse, reparation eller udskiftning af dele som følge af normal slitage.
    –  Forbrugsstoffer.
    –  Software af enhver art.
    –  Dele der slides (f.eks. videohoveder og styrevalser) samt forbrugsstoffer og tilbehør (f.eks. batterier og optagemedier (herunder men ikke begrænset til DVD, hukommelseskort og aftagelig HDD), der bruges sammen med dette produkt, er ikke omfattet af denne garanti.
    –  Fejl opstået som følge af modifikationer foretaget af andre end de af Canon autoriserede servicecentre.
    –  Omkostninger, som Canon servicecentre pådrager sig i forbindelse med enhver form for tilpasning eller modifikation af et produkt, der er nødvendig for at opfylde lokale tekniske eller sikkerhedsmæssige standarder eller specifikationer, eller andre omkostninger i forbindelse med justering af produktet som følge af specifikationer, der er ændret efter leveringen af produktet.
    –  Skade opstået som følge af, at et produkt ikke er i overensstemmelse med lokale standarder eller specifikationer i andet land end købslandet.
    Garantien bortfalder, hvis skade eller fejl er forårsaget af:
    –  Fejlagtig brug, overdreven brug eller håndtering eller betjening af produktet på en måde, der er i uoverensstemmelse med instruktionerne indeholdt i bruger- eller operatørmanualerne og/eller relevante brugerdokumenter, inklusiv, men ikke begrænset til, forkert opbevaring, fald eller kraftige stød.
    –  Korrosion, snavs, vand eller sand.
    –  Reparationer, modifikationer eller rensning foretaget af andre end de af Canon autoriserede servicecentre.
    –  Brug af reservedele, software eller forbrugsstoffer (som f.eks. blæk, papir, toner eller batterier), som ikke er kompatible med produktet. Kompatibilitet sikres, når der anvendes forbrugsstoffer, som anbefales af Canon.
    –  Tilslutning af produktet til udstyr, der ikke er godkendt for tilslutning af Canon.
    –  Utilstrækkelig emballering af produktet ved fremsendelse til autoriseret Canon servicecenter.
    –  Utilstrækkelig ventilation.
    –  Ulykker, naturkatastrofer eller andre årsager, som Canon ikke er herre over, omfattende (men ikke begrænset til) lynnedslag, vand, ild, offentlige uroligheder og anden force majeure.

  5. Andet
    Garantireparation kan blive forsinket, hvis den foretages uden for det oprindelige købsland, som følge af at produktet endnu ikke sælges i det pågældende land eller sælges i en lokalt tilpasset udgave. Følgelig er det muligt, at visse reservedele til produktet ikke er på lager i reparationslandet.
    Det er kundens ansvar at tage backup og gemme enhver form for software filer og programmer før reparation og at genoprette disse efter udført reparation.
    Canon fralægger sig ethvert ansvar for erstatningskrav, der ikke specifikt er nævnt i denne garanti, herunder men ikke begrænset til tab af optagemedier, tab af data osv. Ved indsendelse af produktet til service under garantien skal produktet pakkes forsvarligt og forsikres, og kvittering samt garantibevis, instrukser vedrørende reparationen og evt. det optagemedie, hvorpå billeder optaget med produktet er gemt, skal vedlægges.
    Denne garanti indskrænker ikke kundens lovmæssige rettigheder ifølge national lovgivning, og heller ikke kundens rettigheder overfor forhandleren i forbindelse med salgs-/købskontrakten. I tilfælde af, at der ikke findes national lovgivning inden for området, er denne garanti kundens eneste retsmiddel, og hverken Canon, datterselskaber af Canon, eller medlemmer af EWS kan drages til ansvar for direkte tab eller følgeskader i forbindelse med misligholdelse af noget andet garantitilsagn vedrørende produktet, hvad enten tilsagnet foreligger skriftligt eller er afgivet på anden måde.

Fuldstændige oplysninger om den garanti, der tilbydes i hvert enkelt land, gives af det pågældende EWS-medlem.