Profession: F1-fotograf!

Peter Nygaard er Skandinaviens eneste formel 1-fotograf. Med mere end 350 formel 1-Grand Prix´er i baglommen giver han her sine bedste råd om racer-fotografering.

Formel 1 handler om verdens bedste racerkørere. De hurtigste biler. De dygtigste ingeniører. De hotteste pit-babes.
Og de bedste fotografer?

Det synes mange af mine kollegaer i hvert fald! Og vi ER i hvert fald uhyre alsidige. Som formel 1-fotograf bliver man kastet ud i en lang række dicipliner indenfor fotografiets facinerende kunst. Der er selvfølgelig actionfotos - der er ikke mangde andre steder hvor motiverne bevæger sig så hurtigt som i formel 1! Så er der portrætterne: Til enhver formel 1-reportage hører der gode og helst også “anderledes” billeder af kørere, teamchefer og de VIPs, der altid følger i slipstrømmen på formel 1-cirkuset. At motiverne her ofte anser sig selv for så store stjerner at de absolut ikke behøver at posere, gør kun arbejdet med at få spændende portrætter endnu mere...skal vi sige: Udfordrende?

Der er også en snert af “naturfotografering” over mit job. Hver formel 1-bane har sin særlige stemning, så det er vigtigt at få noget “mondænt” over billederne fra Monacos Grand Prix, noget tropehede fra Malaysia, noget bymiljø fra det nye gadeløb i Valencia. OG - nogle truende skyer fra Fuji-banen i Japan. Her er der to måder at vurdere vejret på: Hvis man kan se Fuji-bjerget bag banen, er det fordi regnen er på vej. Hvis man ikke kan se det, er det fordi det allerede regner...  

Og så er der selvfølgelig modellerne. I modsætning til kørere, teamchefer og VIPs, er de sponsor-betalte pitbabes pinligt klar over at deres fornemste opgave er at blive fotograferet, så her nærmer opgaven sig decideret modelfotografering. Hårdt arbejde, javel. Men nogen skal gøre det...

Hvordan bliver man formel 1-fotograf?

Lad mig bare indrømme det med det samme: Jeg har ikke nogen fotografisk uddannelse. Det samme gælder langt størstedelen af de 70-80 andre fotografer, der følger formel 1-cirkuset verden rundt. For at blive en god formel 1-fotograf er der nemlig én ting der er vigtigere end alt andet: Du skal have en enorm passion for sporten. Hvis man HAR passionen - og et vist talent og en masse gå-på-mod! - kan man lære sig selv at tage gode racerbilleder. Og så elsker man sit job.

Omvendt vil selv den mest veluddannede og teknisk velfunderede fotograf uvægerligt komme til kort, hvis en kunde bad ham følge bare en enkelt formel 1-sæson. For uden passionen for racing må det være verdens værste job: Man skal altid arbejde i weekenden, motiverne står sjældent stille, man tilbringer utallige dage i fly og i lufthavne. Det larmer som ind i h... Så er det nemt at komme til at hade sit job. Og så tager man dårlige billeder.

Derfor er mit bedste råd til dem der virkelig - VIRKELIG - vil være racerfotografer: Hold passionen - for racing OG fotografering - vedlige. Dét er det vigtigste! Og hvis du også har en fotografisk uddannelse bliver det hele måske lidt nemmere.

Hvordan tager man gode formel 1-fotos?

Det er altid et af de allerførste spørgsmål, når jeg snakker med formel 1-tilskuere: “Hvordan tager vi gode formel 1-billeder?”

Mit svar er som regel: “Det gør I ikke - for I har ikke det special-udstyr og den adgang det kræver”. Mit bedste råd til alle dem der har kamera med til racerøb (jeg tror det er langt over 80 procent af alle tilskuere) er derfor: Lad være med at tage billeder af bilerne på banen - de billeder kan I finde i magasiner og på nettet. Koncentrer jer i stedet om de billeder I KAN tage fra tilskuerpladsere. Stemningen, de sjove fans, de fulde tyskere. De billeder er meget sjovere at se på i de lange vinteraftener!

Til 99 procent af de billeder jeg tager er objektivet indstillet på autofocus. Det sværeste er når bilen kommer mod dig. Her skal man bruge en høj lukketid (som regel minimum 1/500 sekund) og med masser af erfaring i hvordan autofocus-systemet og kameraet reagerer, kan det sagtens lade sig gøre at få skarpe billeder. OK - der ER steder hvor bilerne simpelt hen kører så hurtigt at autofocus´en ikke kan følge med. Dér lader jeg som regel bare være med at fotografere. Dér er nemlig som regel også for farligt at stå!

Til action-fotos på banen skal kameraet naturligvis stå på A1Servo men i pitten og ved sejrsceremonien kører jeg som regel på One-shot. Det KAN ske at kameraet “klikker” og jeg mister et billede, men de mange der trods alt kommer i kassen, har en uovertruffen skarphed.

Formel 1 handler om fart og det skal helst fremgå af billederne. Biler der kører imod dig skal naturligvis “fryses” men en høj lukketid som  beskrevet ovenfor. Men hvis du med en (for!) høj lukketid “fryser” en bil fotograferet fra siden, kunne du groft sagt lige så godt have taget billedet, mens bilen stod stille i pitten. Her er kunsten at vælge en lav lukketid (helt nede fra 1/30 sekund - alt efter hvor meget du vil “pløre” baggrunden). En uskarp, “pløret” baggrund og en mere eller mindre skarp bil (med bevægelse i hjulene) er det klassiske racerfoto, og du laver det ved at følge bilen i en lang, glidende bevægelse, inden du tager billedet. Mange begår den klassiske fejl at de stopper bevægelsen præcis i det splitsekund de tager billedet - sørg derfor for at føre bevægelsen med kameraet HELT igennem!

Da jeg startede med at fotografere formel 1 brugte vi noget der hed film. I formel 1 brugte vi kun to typer - Fuji Provia (100 ISO) og Fuji Velvia (50 ISO). Hvis det regnede eller der ikke var nok lys, lod jeg mange gange helt være med at fotografere. Der VAR selvfølgelig film med 400 ISO (og man kunne “presse” 100 ISO-filmene) men resultatet blev bare for grimt. I dag med digitale kameraer kører jeg som regel med 200 ISO men i regnevejr er det ikke noget problem at skrue op til både 400 og 800 ISO. Og da det første natteløb i formel 1 for nylig blev afviklet i Singapore, kom der brugbare billeder ud af 1600 ISO.

Ligesom for Lewis Hamilton og co. ude på banen gælder det for formel 1-fotograferne om at udnytte den teknik der er til rådighed optimalt. Mere end 350 Grand Prix´ers erfaring viser at “program og autofocus” faktisk giver de fleste gode billeder. Så har man nemlig det kreative overskud der skal til for at finde de nye og alternative vinkler, der selv efter 25 år i branchen gør mit job til verdens bedste!