Canons iPF9100 er specielt designet til at give de bedste resultater ved udskrivning af kunsttryk og fotografier, og der anvendes et LUCIA-pigmentblæksystem med 12 farver, som producerer exceptionelt præcise farver og udtryksfuld sort/hvid, og som derudover er utroligt omkostningseffektivt.
Exceptionelle farver og strålende sort/hvid Canons utrolige LUCIA-pigmentblæksystem med 12 farver producerer det fulde farvespektrum med utrolig nøjagtighed og perfekt balance pga. den innovative brug af både RGB- og CMY-blæk. Et dobbeltprinthoved med 30.720 dyser giver superfine, jævnt distribuerede blækdråber på 4 pikoliter.
Sort/hvid-fotografier har aldrig set bedre ud. En kombination af sort, mat sort, grå og fotogrå giver utroligt jævne overgange uden kornethed, og resultatet er fantastisk livagtive fotografier. Der åbnes mulighed for f.eks. bryllups- og dåbsbilleder samt det hurtigt voksende livsstilsportrætarbejde, og med udskrivning til kant i størrelser på op til 42" vil dine udskrifter opnå maksimal effekt.
Hvad der er lige så vigtigt er, at du med iPF9100 kan producere værker, der er kommet for at blive, da udskrifterne med garanti ikke påvirkes af lys (lysfasthed) i 100 år.
Med et indbygget farvekalibreringsværktøj bliver dine udskrifter ensartede - udskrift efter udskrift - og der er ikke behov for eksterne enheder. Når først printeren er kalibreret, er den færdiginstalleret.
Omkostningseffektiv og meget produktiv udskrivning De mange tilgængelige farver samt to forskellige grå farver betyder, at der i forhold til konventionelle systemer er et betydeligt mindre behov for at blande farver (for at skabe andre farver), og at der som følge deraf bruges mindre blæk. Det giver fantastiske resultater og stor omkostningseffektivitet.
Med dette innovative system behøver du heller ikke gå på kompromis med dine deadlines. iPF9100 kan udskrive A0-kladder på godt 2 minutter. Blækbeholdere med høj kapacitet (700 ml) kan desuden udskiftes under udskrivning, hvilket sikrer en ensartet ydelse og overholdelse af din deadline.
Let at leve og vokse med Et stort LCD-display gør det utrolig nemt at betjene iPF9100, så du kan koncentrere dig om at skabe dine mesterværker. Canons specialprinterdriver giver adgang til en lang række avancerede funktioner som f.eks. KYANOS, der er næste generation af farvestyring fra Canon. Men for nemheds skyld kan du vælge at bruge de mange forudkonfigurerede indstillinger i 'easy-tilstanden'. Ekstra software, der følger med, øger tilslutningsmulighederne og funktionerne i dit miljø til udskrivning af store formater. Det gælder f.eks. Digital Photo Front Access og en plug-in til Photoshop, og du kan desuden tilføje Canons utrolige program til plakatfremstilling, PosterArtist 2008, som tilbehør. |