Enkel tilslutning, problemfri betjening Flatbed Scanner Unit 101 kan sluttes til en lang række scannere i Canon DR-serien, så du på en nem og alsidig måde kan scanne materialer, som ikke kan scannes vha. automatisk dokumentfremføring. Flatbedscanneren er ideel til scanning af bøger, tidsskrifter og indbundne eller skrøbelige materialer og er nyttig til hurtig scanning med høj opløsning. Den er nem at flytte rundt på kontoret, så den kan bruges sammen med forskellige Canon-scannere og kan gemmes af vejen, så den ikke optager værdifuld bordplads, når den ikke er i brug.
De bedste tilslutningsmuligheder i serien Da flatbedscanneren kan tilsluttes stort set alle scannerne i Canons DR-serie via USB, er der tale om en utrolig alsidig løsning. Den er perfekt, når du har brug for lejlighedsvist at bruge en flatbedscanner sammen med din almindelige Canon-scanner.
Større produktivitet Ved at slutte Flatbed Scanner Unit 101 til Canons hurtige scannere opnår du større produktivitet. Med scanningshastigheder på mindre end tre sekunder for en A4-side sparer du 50% mere tid end med mange lignende flatbedscannere fra andre producenter. Du kan scanne i formater på op til 216 x 356 mm (Legal) eller helt ned til pasfoto eller visitkort, hvilket er perfekt, når du skal scanne mange forskellige materialer på en hurtig og økonomisk måde.
Nem åben scanning I kraft af en unik funktion til justering i forhold til lysforholdene i rummet garanteres du den samme høje billedkvalitet, uanset om scannerens dæksel er åbent eller lukket. Denne funktion er perfekt til at øge produktiviteten, når du skal scanne store mængder hurtigt.
Imponerende billedkvalitet Scanneren har en høj optisk opløsning på 1200 dpi, så der opnås en fantastisk billedkvalitet. Den har også et stort udvalg af de funktioner til billedbehandling, som kendes fra dokumentscannerne i DR-serien, f.eks. automatisk farveregistrering, automatisk tilpasning af størrelse, justering af skævhed og genkendelse af tekstretning. Du skal blot placere dokumentet i flatbedscanneren og lade den klare resten, så leverer den perfekte billeder gang på gang.
Dobbelt scanning af ét dokument I kraft af en problemfri grænseflade mellem scannerne i Canons DR-serie og Flatbed Scanner Unit 101 kan du scanne fra såvel dokumentfremføreren og flatbedscanneren med én handling. Brugerne kan organisere deres dokumenter mere effektivt og være mere produktive ved at scanne forskellige formater til et enkelt dokument.
Miljørigtig Flatbed Scanner Unit 101 opfylder ENERGY STAR-kriterierne – den bruger mindre strøm, hvorved omkostningerne reduceres.
* Flatbed Scanner Unit 101 (tilbehør) er kompatibel med imageFORMULA DR-2010C, DR-2510C, DR-3010C, DR-4010C, DR-6010C, DR-6050C, DR-7550C og DR-9050C.
|