Effektfulde billeder Alle præsentationer får stor gennemslagskraft med vores kraftigste projektor til dato. Med et output på hele 7000 lumen er LV-7590 bygget til store steder. Et effektivt optiksystem og indbygget XGA-opløsning holder billederne knivskarpe - op til en diagonal på 400".
Levende farver Et kontrastforhold på 1800:1 giver sammen med den nye farvestyringsenhed de flotteste - og samtidig naturtro - farver, du kan tænke dig. Systemet giver en forbedring af farverummet på 20 %, hvilket især kan ses på de røde og grønne farver.
Billig 1,3x standard zoomobjektiv LV-7590 leveres uden objektiv. Det kan dog nemt kombineres med LV-IL05 – et prisvenligt 1,3x zoomprojektionsobjektiv i høj kvalitet - der er designet til at kunne klare sig under de mest almindelige installationsforhold.
Udskiftelige objektiver LV-7590 tilpasser sig nemt til de situationer, hvor standardobjektivet ikke egner sig. Disse fem objektiver dækker alle installationsscenarier fra ultra-vidvinkel - der passer perfekt til bagprojektion - til zoom med ultra-lang fokus, der giver maksimal projektionsafstand.
Motoriseret objektivforskydning Mulighed for lodret og vandret objektivforskydning gør det nemt at placere billedet uden at forringe billedkvaliteten. Lodret forskydning kan varieres mellem 1:1 og 10:0 (50 % af billedhøjden), mens vandret forskydning kan justeres mellem 3:2 og 2:3 (10 % af billedbredden).
Alsidig tilslutning LV-7590 har en HDCP-kompatibel DVI-D-port, traditionelt D-sub med 15 ben og 5 BNC-porte, hvilket giver høj billedkvalitet ved brug af lange kabler. Denne model er desuden udstyret med to lydindgange og en lydudgang, så den kan integreres med eksterne lydsystemer.
Nem vedligeholdelse Et selvrensende luftfilter sørger for, at projektoren kører uden problemer, når den er installeret et sted, hvor det er svært at komme til. Filtermaterialet opfriskes automatisk efter behov, så LV-7590 kan levere pålidelig drift i op til 10.000 timer.
Mekanisk lukker For at undgå uønsket udsivning af lys er denne model udstyret med en mekanisk lukker. Når lukkeren lukkes, bliver projektionsskærmen straks helt mørk - en nyttig funktion ved sceneskift under en præsentation eller en teaterforestilling.
Netværksadapter Canons LV-NI03-netværksadapter (tilbehør) giver omfattende muligheder for fjernbetjening og alarmering. Billeder kan endda leveres til projektoren via netværket, så det er muligt at stå for en præsentation, selvom man ikke er til stede.
|