Adskillige forprogrammerede indstillinger Det ergonomisk designede og perfekt balancerede EOS 30 kamera er et eksempel på, hvordan et kamera bør være. Kameraet har et stort udvalg af forprogrammerede indstillingsmuligheder, 7-punkts AF, øjenkontrolleret fokusering, 35-zoners evaluerende måling, søger med omfattende funktionalitet og flere eksponeringsmetoder. Det har også 13 brugerdefinerede funktioner, der er baseret på professionelle fotografers mest brugte indstillinger. Alle kontrolknapper er placeret præcist, som du forventer det, så fotografering med et EOS 30 kamera nærmest foregår instinktivt.
Fleksibel øjenkontrol Kameraets 35-zoners evaluerende måling er koblet sammen med de syv fokuseringspunkter i et system, som Canon kalder for AIM eller Avanceret Integreret Multipunkt. Lysmålingen følger fokuseringen, så motivet altid bliver korrekt eksponeret både i dagslys og med flash – selv hvis det ikke er i midten af billedet. Fokuseringen kan styres manuelt, automatisk eller via Canons unikke øjenkontrolsystem – en forbløffende funktion, hvor kameraet fokuserer på det, du ser på ved at følge dit øjes bevægelser. Der er også koblet flashmåling til systemet, hvilket giver optimal eksponering både indendørs og udendørs.
Kompakt og ergonomisk EOS 30 har en kompakt størrelse, der gør det nemt at håndtere og nemt at betjene. Tasterne til valg af fokuseringspunkter er anbragt i den store drejeknap, så du hurtigt kan vælge mellem de syv fokuseringspunkter. På topdækslet finder du tre taster, der fungerer som brugerinterface.
Lydsvagt EOS 30 kameraets nærmest lydløse filmtransport er blevet kombineret med et objektiv med ultrasonisk motor, som også er meget lydsvagt. Du får uovertruffen fokuseringshastighed og et nærmest lydløst filmtransportsystem.
|