EF 28-70mm f/2.8L USM har været meget populært blandt professionelle fotografer og avancerede amatører, siden det blev introduceret i 1995. Men den voksende anvendelse af digitalkameraer, hvor de fleste har en sensor, som er mindre end 35 mm filmformatet, har øget behovet for et højtydende standardzoomobjektiv med en større vidvinkel. Den nye EF 24-70 mm f/2.8L USM imødekommer dette behov. Det optiske design er baseret på det forrige objektiv, men har en række nye designegenskaber, der har givet muligheder for et større brændviddeområde samtidig med, at den fremragende billedkvalitet er bevaret. Samtidig er den korteste fokuseringsafstand reduceret fra 0,5 meter til 0,38 meter. Forbedret modstandsdygtighed over for vand og støv sikrer, at dette objektiv vil blive det førende standardzoomobjektiv i EOS-systemet. |