Billedstabilisering (IS)
Kamerarystelser forårsager ofte slørede optagelser, især når man optager håndholdt eller i situationer med dårlig belysning, hvor man er nødt til at anvende en langsom lukkerhastighed.
Canons billedstabiliseringsteknologi (IS) bruger et system med bevægeligt linseelement, som kan opfange og korrigere for små kamerarystelser. Når man trykker udløserknappen halvvejs ned, udløses låsen på billedstabiliseringen. Meget nøjagtige gyrosensorer
opfanger de vibrationer i objektivet, der er en følge af håndens rystelser. Disse sender et signal til en microcomputer, der styrer en IS-linseelementgruppe, som kan kompensere for forskydninger på kameraets vandrette såvel som lodrette plan. For at
sikre, at bevidste kamerabevægelser (panorering og hældning) ikke opfattes som uønskede rystelser, er visse tele- og zoomobjektiver udstyret med IS Mode 2. Her vurderes, om bevægelsen i en bestemt retning optræder i et længere tidsrum. Hvis dette er
tilfældet, deaktiveres billedstabiliseringen for denne retning.
EF-objektiver med IS-teknologien giver mulighed for stabile optagelser med hastigheder, der er op til fire trin langsommere end med konventionelle objektiver. Dette er ideelt i situationer, hvor det ikke er tilladt eller ønskværdigt at bruge flash.
|