Fluorit- og UD-elementer
Holder du et prisme op mod lyset, vil du se et spektrum i alle regnbuens farver. Dette skyldes den kendsgerning, at lys med forskellig bølgelængde brydes – eller bøjes – på forskellige steder i prismet. Vi ser det samme fænomen, dog i mindre grad, i fotografiske objektiver. Det kendes under betegnelsen kromatisk aberration. I fotografier ses dette oftest som farveforvrængninger langs kanterne af de enkelte motiver. Ved at kombinere konvekse og konkave elementer kan man delvis afhjælpe dette problem,
men ikke fjerne det helt.

Med fluorit, som har en meget lav lysspredning, er det muligt at fjerne de sidste aberrationer, som det normale optiske glas ikke kan eliminere. Det lykkedes Canon at fremstille kunstigt krystallinsk fluorit i 1960’erne, og man kunne dermed producere det første udskiftelige SLR-objektiv med brug af fluorit-elementer. I 1970'erne udviklede Canon det første UD- (Ultra Low Dispersion) linseelement med brug af lavtbrydende optisk glas. Denne teknologi blev yderligere forbedret med Super UD-linseelementerne i 1990’erne. Kombinationen af fluorit, UD- og Super UD-elementer bruges i mange af de moderne super-teleobjektiver i L-serien, i zoom-teleobjektiver og i vidvinkelobjektiver.

Klik her for at lære mere om Canons EF-objektivserie og teknologien bag den.