|
RAW/JPEG-optagelse
EOS 30D kan optage digitale billeder i RAW eller JPEG eller begge dele samtidig. Som et digitalt negativ rummer RAW-filen alle de ubearbejdede data fra kameraets billedsensor. Billederne registreres med 12 bit pr. pixel, hvilket giver RAW-billedet maksimal kvalitet til efterfølgende behandling. Til at håndtere RAW-filerne
leveres kameraet med Digital Photo Professional software. JPEG-billeder er komprimerede og optimeret med Picture Style og er dermed beregnet til at kunne bruges lige fra kameraet. Afhængigt af den valgte filstørrelse kan forskellige komprimeringsgrader (Fin eller Normal) vælges.
|