|
RAW/JPEG-optagelse Digitale EOS-spejlreflekskameraer kan optage digitale billeder i RAW eller JPEG eller begge dele samtidig. Som et digitalt negativ rummer RAW-filen alle de ubearbejdede data fra kameraets billedsensor. Billederne registreres med op til 14 bit pr. pixel på udvalgte modeller, hvilket giver RAW-billedet maksimal kvalitet til efterfølgende behandling.
Informationer om Picture Style lagres i billedfilens header, så parametrene kan justeres efter optagelse, uden at det påvirker de originale billeddata. Picture Style-indstillingerne bliver først gjort permanente, når billedet konverteres til
JPEG-formatet. Den medfølgende Digital Photo Professional software benyttes til behandling af RAW-filer. JPEG-billeder er komprimerede og optimeret med Picture Style og er dermed beregnet til at kunne bruges lige fra kameraet. Afhængigt af den valgte filstørrelse kan forskellige komprimeringsgrader vælges.
|