Canon InfoFind oplysninger om Canon  |   Find ForhandlerFind den nærmeste forhandler af Canons produkter og løsninger |   KontaktKontaktoplysninger om Canon Canon Danmark
         
Home > Privat > Produktguide > Digitale

Ordliste digitale kameraer

2-trins udløser

En 2-trins udløser er industristandard i de elektroniske kameraer, der nu findes på markedet. For at aktivere autofokusmekanismen og lysmåleren skal du blot trykke let på udløseren Hvis udløseren holdes halvt nede, fastholdes fokuseringspunktet og eksponeringsparametrene (AE-lås), som gør det muligt at ændre billedets komposition, hvis du ønsker det. Hvis du vil tage billedet, skal du blot trykke udløseren helt ned.

Svarende til 35 mm

Da digital billedbehandling for forbrugere er relativt nyt, er Canon begyndt at levere, hvad der svarer til brændvidden i traditionelle kameraer til 35 mm-film.

A 

Hent

Sådan importeres filer med digitale billeder til et program. Udtrykket anvendes ofte forskelligt inden for forskellige typer programmer. Brugere af Canon PowerShot-kameraer kan nyde godt af de brugervenlige og yderst avancerede programmer ImageBrowser (Mac) og ZoomBrowser (PC).

A-D konverter

A-D konverteren konverterer det analoge signal, der udsendes fra billedsensoren, til et digitalt signal.

APS (Advanced Photo System)

En ny standard inden for forbrugerfotografi, der er udviklet af Canon og fire andre selskaber, der er engageret i systemudvikling. Den er baseret på et nyt filmformat og nyskabende teknologier inden for film, kamera og fotobehandling, der sikrer brugeren let indlæsning, brugervenlig fleksibilitet i udskriftsstørrelser og forbedret fotokvalitet.

Synsvinkel

For at producere et billede i høj kvalitet er der en maksimal åbningsvinkel for et objektiv, der skal overholdes.

Blænde

Objektivåbningen, som slipper lys ind for at eksponere CCD'en i et digitalt kamera eller film (i et traditionelt kamera). Blændeåbningens størrelse er enten fast eller indstillelig og kalibreres i F-Stop-tal. Jo større tal, jo mindre er objektivåbningen.

ASA (American Standards Association), ISO (International Standards Organization)

Filmklassificeringer, der vha. tal angiver en films lysfølsomhed. Jo højere tal, jo mere følsom og hurtigere er filmen. Traditionelle kameraer har ikke en bestemt ISO-klassificering, men det har digitale kameraer som en måde at udtrykke lysfølsomheden på.

Asfærisk overflade

En linseoverflade, der har mere end én krumningsradius. De asfæriske elementer kompenserer for de mange linseaberrationer, som ofte optræder i mere enkle linsedesign.

Autofokus TTL (through-the-lens)

Gør kameraet i stand til at fokusere automatisk gennem objektivet i stedet for at bevæge objektivet frem og tilbage manuelt. Se også TTL.

Udjævning

kaldes også matrixmåling eller segmenteret måling. I denne systemtype hentes lysaflæsninger fra mange forskellige områder i billedet. Derefter foretager mikroprocessoren en beregning af dataene, så der fås en sammensat aflæsning, hvor der tages højde for forskelle i billedet.

B 

Bit

En bit, som betyder binært ciffer, er den mindste enhed i digitale data. Otte bit svarer til én byte. Digitale billeder beskrives ofte vha. det antal bit, der bruges til at repræsentere hver enkelt pixel. Dvs. at et 1-bit-billede er sort/hvid, et 8-bit-billede understøtter 256 farver eller gråtoner, mens 24- eller 32-bit understøtter ægte farver.

Bitmap

En måde at lagre digitale data på, der gengiver ("mapper") en billedpixel, bit for bit. Pixeltætheden bestemmer, hvor skarp billedopløsningen er. De fleste billeder er bitmappede billeder. Denne filtype giver de takkede, trappelignende kanter, der kan ses, når der zoomes ind. Bitmapbilleder er kompatible med alle typer computere. På skrivebordet i alle computere, der kører Windows, anvendes .bmp-filer, mens der bruges .pict-filer til computere, der kører Macintosh. Til de fleste former for internetudgivelse og e-mails bruges formaterne JPEG eller .JPG og .GIF (89a). Canon PowerShot-kameraer gemmer billeder i JPEG-format.

BMP

Det bitmappede filformat, der anvendes i Microsoft Windows. BMP-formatet understøtter RGB, indekseret farve, gråtoner og Bitmap-farvetilstande.

Bracketing

Dette er en god metode til at få forståelse af f/stop-funktionen. Det er en teknik, hvor der tages en række billeder af et emne fra samme punkt ved forskellige eksponeringsniveauer Halve eller enkelte f/stop (+/-)-forskelle vælges som regel ud fra emnet.

C 

CCD

Charge-coupled device. Den billedsensor, der separerer farvespektret i rødt, grønt og blåt, så farverne kan behandles digitalt af kameraet. I digitale kameraer anvendes der både område- og lineære-CCD'er. En CCD opfanger kun sort/hvide billeder. Billedet passerer gennem røde, grønne og blå filtre, så der opfanges farve.

Område-CCD: En firkantet eller rektangulær CCD, der kan opfange et helt billede på én gang, hvilket er vigtigt for dynamiske emner og blitzfotografering.

Lineær CCD: også kaldet scannertype CCD. Disse sensorer er lange og tynde og opfanger et billede ved at registrere store mængder individuelle "eksponeringer", mens hele billedet scannes. De er bedst egnet til stillbilleder og konstant belysning.

Centervægtet

En metode til fastlæggelse af den korrekte eksponering for et fotografi, hvor der lægges mere vægt på aflæsningen af lysmålingen midt i billedet end på områderne i periferien. Denne metode kritiseres ofte for at være for begrænset for fotografen. PowerShot S10, S20 og S100 gør alle brug af et fokuseringssystem med tre punkter, så du ikke behøver at have emnet centreret hele tiden.

CMOS

Complementary Metal Oxide Semiconductor. En type semikonduktor, som - indtil EOS D30 kom på markedet - ikke var alment tilgængelig for digitale kameraer. CMOS-semikonduktorer benytter to kredsløb, negative og positive polaritetskredsløb. Da kun et af kredsløbene kan være i brug ad gangen, forbruger CMOS-chips mindre energi end andre chips, der gør brug af én type transistor. Dette er en klar fordel for CMOS-sensoren i forhold til de standard-CCD'er, der bruges i dag.

CMY

Forkortelse for Cyan, Magenta og Yellow. Disse tre farver, cyanblå, magentarød og gul, bruges til at danne alle andre farver. Som det er tilfældet med CMYK, bruges CMY inden for udskrivning til at danne de farver, der ses i tryk.

CMYK

forkortelse for Cyan, Magenta, Yellow, BlacK. I denne farvemodel med cyanblå, magentarød, gul og sort beskrives alle farver som kombinationer af disse fire farver. De fleste farveprintere, Ink Jet, lasere, termiske printere og crayon-printere, benytter disse farver som printerfarver. En af de største udfordringer inden for dtp er farvekorrigering, fordi konverteringen fra RGB til CMYK kan medføre farveforskydninger - og gøre det vanskeligt at få udskriften til at ligne det, der vises på skærmen

Compact Flash-kort

En metode til lagring af digitale billeder på hukommelseskort. Metoden får stadig større udbredelse og dermed større funktionalitet. Flash-hukommelse er en sikker, yderst driftssikker lagerform, som ikke skal bruge strøm til at opbevare billeder, efter at de er gemt. Billederne slettes ikke, medmindre brugeren vælger at gøre det.

Komplementærfarve

Hvis to farver, der er kombineret i det rette forhold, danner hvidt lys, er de komplementære farver.

Kompression

Kompression af digitale filer i et format, der kræver mindre lagerplads. Kompressionsteknikker skelnes fra hinanden ved, om de fjerner detaljer og farve fra billedet. Teknikker, der ikke giver tab, komprimerer billeddata uden at fjerne detaljer. Teknikker, der giver tab, komprimerer billeder ved at fjerne visse detaljer. JPEG - Joint Photographic Experts Group - er en kompressionsteknik, der giver tab. Den understøttes af JPEG-, PDF- og PostScript-sprogfilformaterne. PowerShot-digitalkameraer gemmer billeder i JPEG-format, som giver de bedste resultater med billeder i continuous-tone, f.eks. fotografier, når filstørrelsen er en vigtig faktor.

Kontrast

Forskellen mellem elementer i et fotografi. Kontrast kan omfatte forskellen mellem lyse og mørke områder eller en væsentlig forskel i farve.

D 

Mørkestrøm

kaldes også støj, mørk støj. Ved fravær af lys samler pixel signalladninger over et tidsrum. Dette kan variere fra pixel til pixel, og resultatet kaldes mørkestrøm. PowerShot-digitalkameraer reducerer eller fjerner mørkestrøm, før et billede tages

Dybdeskarphed

Zonen for elementer i fokus, fra forreste til bageste del. En anden måde at forklare det på er den afstand, inden for hvilken skarpheden i et fotografi er acceptabel. Dybdeskarphed varierer og står i omvendt forhold til blændeåbningen. Med andre ord har en helt åben objektivlinse med en blænde på f/1,8 lille dybdeskarphed. Hvis den kommer ned på f/16, vil næsten alt fra bageste til forreste del stå skarpt i fokus.

Fremkaldervæske

En kemisk opløsning, der ændrer usynlige billeder, som er eksponeret på lysfølsom film eller papir, til et synligt billede. Bruges til fremkaldelse af film i traditionelle kameraer.

Blænde

Den justerbare blændeåbning i objektivet. Den begrænser den mængde lys, der lukkes ind i kameraet. Udtrykket kan også anvendes til lukkertyper, dvs. irisblændelukker, som er en række indskudte blade, der åbner og lukker med variabel hastighed for at frembringe en mellem-linsen-lukker.

DPOF (Digital Print Order Format)

DPOF (Digital Print Order Format) er en kontrolfil i standardformat, der gemmes på det flytbare hukommelseskort i det digitale kamera, og som specificerer, hvilke billedfiler der skal udskrives og antallet af kopier.

Digital zoom

I modsætning til optisk zoom, bruger den digitale zoom den centrale del af billedet fra højopløsningssensoren til at opnå zoomvirkningen. Det betyder, at eksisterende data ikke forbedres eller får tilføjet noget. De vises blot ved en lavere opløsning, så der opnås en illusion af et forstørret billede. Alle PowerShot-kameraer gør brug af den overlegne optiske zoom, som reelt forbedrer de data, der er indsamlet af sensoren, i stedet for blot at skabe en illusion om, at billedet er forstørret.

Dynamisk område

Evnen i kameraets CCD til at opfange hele spektret af skygger og højlys.

E 

EF-objektiver

Kendt for deres ultrahurtige og ekstremt stille præcisionsautofokus. Hvert Canon EF-objektiv har egen fokuseringsmotor, der er styret af en mikroprocessor, hvilket giver optimal ydeevne. Mange benytter Canons eksklusive Ultrasonic Motor-teknologi.

Eksport

Den handling, hvor en fil behandles af et specielt miniprogram eller såkaldt plug-in, så den kan udskrives eller komprimeres. Udtrykket betegner også den handling, hvor data gemmes i et specielt filformat, f.eks. JPEG eller GIF89a.

Eksponering

Eksponering forklarer, hvordan lys agerer på fotografisk materiale. Objektivåbningen styrer lysintensiteten, mens varigheden styres af lukkerhastigheden. Et kamera med autoeksponering kan automatisk styre eksponeringen. Det samme princip gælder for digitale kameraer, hvor film erstattes med CCD.

Eksponeringskompensation

Et system, der gør det muligt at tilføje eller fratrække evalueringsværdier (EV) for et bestemt billede. Kompensation involverer en beslutning om, hvorvidt målingsaflæsningen angiver en over- eller undereksponering samt afhjælpning af fejlen. Denne metode gør det muligt at trække detaljer i mørke områder frem eller at formindske intensiteten i lyse zoner, så billedkvaliteten forbedres.

F 

Filformat

Den måde, et billede gemmes på i hukommelsen i et digitalt kamera. Formatet .JPEG, som i PowerShot-kameraer bruges til at gemme store billeder, er meget hurtigt ved at blive en branchestandard.

Film

Plastic, som der er spredt en lysfølsom blanding ud på.

Filmfremkaldelse

Den proces, hvor kemikalier fjerner ikke-eksponeret sølv på filmen, derefter fastlåser eller stopper fremkaldelsen og stopper negativets lysfølsomhed. Med PowerShot-digitalkameraer har du ikke længere udgifter til køb og fremkaldelse af film.

Filmhastighed

Filmens følsomhed over for lys. En ISO 100-film kræver f.eks. to gange så meget lys som en ISO 200-film.

Blitz

Også kaldet flash. En elektronisk enhed, der giver en lyseksplosion, som brugeren kan bruge til at opnå højere eksponering af filmen

Brændvidde

Afstanden fra det bageste modelplan i et objektiv til fokus, når objektivet er fokuseret på uendelighedsposition.

Fokus

Bruges til at justere afstanden mellem objektivet og et billede for at gøre billedet så skarpt som muligt.

Rande

Kaldes også 'fringing'. Dette opstår, når et digitalt billede gøres kunstigt skarpere. Udtrykket bruges som regel om en hvid rand, der ses langs kanterne af emner i billedet. Fringing kan også opstå som resultat af komprimering.

F-stop

Det tal, der er tildelt størrelsen på et bestemt objektivs blænde (eller åbning).

G 

Forstærkning

En måde at justere en CCD-sensors lysfølsomhed på.

GIF

Graphic InterFace designet af CompuServe, så billeder kan bruges online. Det er et billede med 256 farver eller 8 bit.

GIF 89a

Den nyeste GIF-standard, der gør det muligt at vælge et område, der skal være transparent. Bruges primært på internettet og til andre onlinetjenester. Ligesom GIF har dette billede 256 farver eller 8 bit.

GUI

Står for Graphic User Interface, dvs. grafisk brugergrænseflade. Henviser til en programgrænseflade, der udnytter grafikfunktionerne i computeren til at gøre selve programmet lettere at bruge. PowerShot-programmet bruger en GUI, som er meget effektiv pga. dens lighed med populære browsere.

I 

Indekseret farve

Reduceret farvemapping, 8 bit eller mindre. Bruges til at reducere billeder til deres mindste størrelse. Udbredt anvendt til billeder, der bruges til hjemmesider på internettet. Paletten med 256 farver mappes også for at opnå de bedste resultater på internettet, idet der tages højde for forskelle på farvepaletterne i hhv. Windows og Macintosh (se også GIF, GIF 89a, BMP).

Interpolation

Metode, der anvendes i programmer til at forbedre opløsningen i et grafikobjekt. Programmet føjer pixel til et billede baseret på værdien af de omgivende pixel, hvilket forøger opløsningen. Denne metode kan medføre artefakt.

ISO

(International Standardization Organisation). Bruges i stedet for ASA eller DIN som præfiks for filmhastigheder. Den samlede skala omfatter både ASA og DIN.

J 

Takkede kanter

kaldes også pixelisering. Udtryk for det takkede, trappelignende udseende af en kurvet eller vinklet linje i digital billedbehandling. Jo mindre pixel og jo højere antal, des mindre udtalt bliver takkerne.

JPEG

Joint Photographic Experts Group, *.jpg. De facto-standarden for billedkompression i enheder til digital billedbehandling. JPEG er en kompressionsteknik med tab, som er i stand til at reducere digitale billedfiler til ca. 5 % af den normale størrelse. Det er en af årsagerne til, at du kan få så mange billeder i dit digitale PowerShot-kamera, som du kan. Resultaterne af dekompression af filerne kan medføre "blokdannelse" i de takkede kanter eller "pixelisering" i visse digitale billeder. Jo højere kompressionsniveau, jo mere pixelisering eller "blokdannelse" kan der forekomme. Jo højere antal pixel, jo mindre pixelisering vil der være.

K 

Kilobyte

1.024 byte, skrives KB, refererer til størrelsen på filer, som vedrører mængden af data i en fil.

L 

LCD

Liquid crystal display. Den flade skærm på mange digitale kameraer, hvor brugeren kan få vist de fotos, der allerede er taget. LCD'er benytter to plader med polariserende materialer med en flydende krystalopløsning imellem. Der føres strøm gennem krystallerne, som bevirker, at krystallerne justeres, så der ikke kan passere lys gennem dem. Hvert enkelt krystal fungerer derfor som en lukker, der enten tillader lys at slippe igennem eller blokerer lyset.

Linse

Et eller flere stykker glas, der er formet specielt, og som er placeret, så de samler lysstråler, der så kan optages på film eller papir.

Reduceret kvalitet - 'lossy'

Datakompressionsteknikker, der reducerer visse detaljer i et digitalt område, betegnes som "lossy" - dvs. at de medfører en anelse nedsat billedkvalitet. Denne form for kompression anvendes i de fleste teknikker til videokompression.

M 

Makrolinse

En linse, som gør det muligt for brugeren at tage nærbilleder.

Megabyte

1024 kilobyte, skrives MB, og henviser til størrelsen på filer eller medier, f.eks. harddiske. Henviser til mængden af data i en fil, eller hvor mange data der kan være på en harddisk eller en disk.

Megapixel

1.000.000 pixel. Se også Pixel.

Hukommelse

Lagermediet i et kamera. Flash-hukommelse er en sikker og meget pålidelig form for lager, der ikke kræver strøm for at gemme de billeder, der er taget. Billederne slettes ikke, medmindre brugeren vælger at gøre det.

Mikrodrev

Mikrodrev er udviklet af IBM og er ekstremt små harddiske, som kan indsættes i en Compact Card-hukommelsesslot. Der er to drevkapaciteter til rådighed, 170 MB og 340 MB, så digitale kameraer, der er designet til at bruge Compact Flash-hukommelseskort får endnu større lagermuligheder. Lagerformatet Compact Flash bruges i alle PowerShot-digitale kameraer til lagring af billeder.

O 

Optisk zoom

En optisk zoom bringer dig tættere på emnet, uden at du behøver at flytte dig. Zoom er designet til at tillade en konstant varieret brændvidde, uden at fokus forstyrres. For at opnå dette bruger den optiske zoom en kombination af linser, der forstørrer billedet, før det registreres med høj opløsning af sensoren. Mens den digitale zoom kun ændrer præsentationen af eksisterende data, sker der en reel forbedring af data, der er indsamlet, når der bruges optisk zoom. Optisk zoom er digital zoom overlegen og anvendes i alle PowerShot-digitale kameraer.

Overeksponering

Udtryk, der angiver, at det lysfølsomme materiale er eksponeret for meget. Det kan skyldes, at lyset er for klart, eller at der har været lys for længe. I digital billedbehandling kaldes overeksponering også for "blooming".

P 

PAL

Phase Alternating Line. Den primære tv-standard uden for USA. PAL tv-standarden definerer et sammensat videosignal med en opdateringshastighed på 50 halvbilleder pr. sekund, hvor hvert billede indeholder 625 linjer. Hvis den skal bruges til almindelige pc'er i dag, skal der bruges specielle videokort til at omdanne computervideosignaler, så de overholder PAL-standarden og omvendt.

Parallax

Forskellen mellem billedet, som det ses i et fremvisersystem, og det, der optages af sensoren eller filmen. Når emnerne flyttes tættere på objektivet, forøges variansen. Det er kun TTL-fremvisningssystemer (through the lens), der undgår fejl med parallax.

PCMCIA-kort

Personal Computer Memory Card International Association kort. PCMCIA-kort er ca. på størrelse med et kreditkort og disse PC-kort har udviklet sig til at blive standard inden for enheder til udvidelse af hardwarefunktionalitet. Kort, der anvendes i digitale kameraer, fungerer som flytbare lagre og gør det let at flytte fotos fra kameraet til en bærbar computer eller en stationær pc.

PICT

PICT-formatet blev oprindeligt udviklet af Apple Computer midt i 80'erne. PICT-formatet understøtter RGB-filer med en enkelt alfakanal samt indekseret farve, gråtoner og Bitmapfiler uden alfakanal. PICT-formatet er især effektivt til komprimering af billeder med store områder med dækkende farve.

PTP (Picture Transfer Protocol)

PTP (Picture Transfer Protocol) blev udviklet af International Imaging Industry Association, et industristandardorgan, som en standard til overførsel af billedfiler. Med denne protokol kan billedfiler overføres mellem et digitalt stillkamera og en pc via USB uden en bestemt enhedsdriver.

Pixel

Pixel - som er det korte navn for 'picture element' (billedelement) er små punkter, der udgør et digitalt billede på en skærm. Jo flere pixel der er, jo højere vil opløsningen på skærmen eller i billedet være. CCD'en genererer pixel. Jo større CCD, jo flere pixel kan kameraet opfange.

Pixelisering

Det trappelignende udseende af en kurvet eller vinklet linje i digital billedbehandling. Jo mindre pixel og jo flere af dem, jo mindre synlig vil "pixeliseringen" af billedet være. Kaldes også " takkede kanter".

PNG

Portable Network Graphics. Dette format, der er udviklet som et patentfrit alternativ til GIF-formatet, bruges til komprimering uden tab til billeder, der skal vises på World Wide Web. Det er vedtaget af WWW-konsortiet som erstatning for GIF-formatet, men visse ældre udgaver af webbrowsere understøtter muligvis ikke PNG-billeder.

PPI

Udskrivningsudtryk for Pixels Per Inch, dvs. pixel pr. tomme. Jo højere PPI-tallet er, jo højere kvalitet kan der fås i udskrivningen.

R 

RAM

Random Access Memory. En type computerhukommelse, der er direkte adgang til. Dette er den hurtigste hukommelsestype til computere, men også den dyreste. Der er flere forskellige typer RAM.

Afstandsmåler-kamera (Range Finder)

Et kamera, der bruger et system med prismer og spejle til at få et billede i fokus, selv om søgeren (i modsætning til en SLR) er adskilt fra linsen. Kaldes også nogle gange et objektivlukker- eller et "peg og skyd"-kamera.

Røde øjne

Røde øjne kalder man den effekt, der kan opstå i fotografier, hvor pupillerne i øjnene antager en rød farve. Den røde farve opstår, når pupillen i øjet er udvidet, som regel i omgivelser med lidt lys, når lyset i blitzen rammer nethinden bagest i øjet, og lyset reflekteres gennem den vidtåbne pupil (se også Reduktion af røde øjne).

Reduktion af røde øjne

Et system, der får en persons pupiller til at blive mindre ved at lade et lys skinne, før der tages billeder med blitz. Derved forhindres den røde øjne-effekt.

Spejlrefleks

Et spejlreflekskamera er et, der bruger et spejlsystem til at reflektere lyset og således billedet, som kommer gennem objektivet, til en synlig skærm. Billedet, der ses i kameraets søger, er så det samme, som kommer ind gennem objektivet. Dette system giver den mest præcise billeddannelse og fokusering. De fleste spejlreflekskameraer viser en høj procentdel af det billede, der vil blive fotograferet, op mod 80 %. Nogle spejlreflekskameraer er i stand til at vise 100 % af billedet i søgeren. Spejlreflekssystemet undgår det parallax-problem, der plager de fleste kameraer med direkte visning. Se også SLR.

Opløsning

Henviser til antallet af pixel, både vandret og lodret, som bruges til enten at tage et billede eller vise det. Jo højere opløsning, jo finere er de detaljer, der kan ses.

RGB

Rød, grøn, blå. Computere og andre digitale enheder håndterer farvedata som rød, grøn og blå. Et 24-bit digitalt kamera, har f.eks 8 bit pr. kanal i rødt, grønt og blåt, hvilket resulterer i 256 farveskygger pr. kanal.

S 

SCSI

Small Computer System Interface er en grænseflade til tilslutning af periferiudstyr til computere, der gør det muligt at kæde sådanne enheder sammen i en daisy-chain. Det anvendes ofte i scannere, digitale kameraer og CD-R-drev, som alle er enheder, der kræver overførsel af store mængder data til computeren. SCSI er hurtigere end RS-232-C, men er stadig forældet i forhold til USB-grænsefladen

Lukker

En mekanisme i kameraet, der styrer, hvor meget lys der når ind til filmen.

Lukkerhastighed

Den tid, lukkeren forbliver åben, når lukkeren er aktiveret. Udtrykkes i brøkdele af sekunder.

SLR (single-lens-reflex)

Spejlreflekskamera. Når du ser gennem søgeren på denne type kamera, ser du reelt gennem det objektiv, som bruges til at tage billedet, takket være en række spejle og prismer inde i kameraet. Det er en stærkt forbedret udgave af søgeren, fordi det du ser, er det, der reelt er i billedrammen.

Software

Driftsinstruktioner til programmer, der er baseret på specifikke opgaver. Disse instruktioner udføres af computerens processor. Software skrives til et bestemt computeroperativsystem (OS). Canons PowerShot digitale kameraer leveres med de mest brugervenlige og avancerede programmer til digitale kameraer, der hidtil er set.

Spotmåling

I denne form for lysmåling bruges et centralt sted i billedet til at måle det lys, der afgives fra emnet. Det sted, der måles, angives ofte i kameraets søger. Hvis funktionen ikke bruges med omhu, kan det let resultere i, at det målte område overeksponeres, mens resten af billedet enten er under- eller overeksponeret.

T 

TIFF

TIFF-formatet - Tagged-Image File Format - bruges til at udveksle filer mellem programmer og computerplatforme. TIFF er et fleksibelt bitmap-billedformat, der understøttes af praktisk talt alle programmer til tegning, billedredigering og sidelayout. Desuden kan næsten alle skrivebordsscannere frembringe TIFF-billeder. Dette filformat har filtypen *.tif.

TIFF-formatet understøtter CMYK-, RGB- og gråtonefiler med alfakanaler samt Lab, indekseret farve og bitmapfiler uden alfakanaler. TIFF-formatet understøtter også LZW-komprimering.

Transparens

Et positivt fotografisk billede, dvs. et dias, som typisk er beregnet til at blive vist ved projicering af lys gennem billedet.

TTL (through-the-lens)

Henviser til det målesystem, der benytter en lysfølsom mekanisme i kamerahuset til at måle den eksponering fra billedets lys, der passerer gennem linsen i objektivet. TTL-søgere viser nøjagtigt det, der ses i objektivet, og undgår de såkaldte parallax-problemer. Se også Autofokus-TTL.

TWAIN

Et såkaldt " acquire interface", der er udviklet som en standard for kommunikation mellem scannere, billedbehandlingsenheder, digitale kameraer og computerprogrammer. Med TWAIN kan du importere (acquire) et billede til dit program. Dette er den generelt foretrukne grænseflade på Windows-platformen.

U 

Undereksponering

Resultatet af for lidt eksponering i kameraet. I digital billedbehandling kan undereksponeringer nogle gange korrigeres med brug af programmer til billedredigering.

USB (Universal Serial Bus)

En ny ekstern busstandard, der understøtter dataoverførselshastigheder på 12 Mbps. USB forventes at fortrænge serielle og parallelle porte fuldstændigt. USB er desuden meget velegnet til plug-and-play af billeder, der er overført ved høj hastighed - fra det digitale kamera direkte til pc'en.

V 

Søger

System, der bruges til at komponere og nogle gange fokusere på emnet. Der er adskillige typer: ramme, optisk, slebet glasskærm eller refleks.

W 

Søger

System, der bruges til at komponere og nogle gange fokusere på emnet. Der er adskillige typer: ramme, optisk, slebet glasskærm eller refleks.

Hvidbalance

Hvidbalance er kameraets evne til at korrigere farve og tonfarve under forskellige lysforhold, inklusive dagslys, indendørslys og lys fra lysstofrør.

Vidvinkelobjektiv

Et kameraobjektiv med en kort brændvidde, f.eks. 24 mm elle 28 mm.

Z 

Zoomobjektiv

Et objektiv, hvis brændvidde kan justeres hele tiden.

 Udskriv denne side 

Sortiment
Digital kompakt
Nyttige oplysninger
Forkerte batterier
Garantiordning
  © Copyright 2011   |   Betingelser   |   Sitemap
  © Copyright 2009   |   Betingelser