|
Fuld HD CMOS Canon CMOS-sensorer er i årevis blevet benyttet i vores succesrige digitale EOS-spejlreflekskameraer. De er blevet synonym med fotografisk billedkvalitet på professionelt niveau. Den færdigudviklede Full HD CMOS-sensor specielt beregnet til High Definition-videooptagelse repræsenterede derfor et markant gennembrud. Canons Full HD CMOS-sensorer har en opløsning på mindst 1920x1080 pixel, hvilket svarer til de nyeste Full HD tv apparater. CMOS-sensorteknologi gør det muligt for videokameraet at læse flere pixels på samme tid, hvilket betyder, at den øgede datamængde fra High Definition-video kan indsamles langt hurtigere og mere effektivt. CMOS-sensorer kræver typisk mindre strøm end andre. Dermed kan batteriet køre længere på en opladning og give mulighed for at optage i længere tid. Canons unikke CMOS-produktionsproces gør det muligt at integrere yderligere kredsløb på selve sensor-chippen. Støjreduktion på chippen samt forstærkning af de enkelte pixels benyttes til optimering af billedsignalet. Et Bayer Placement RGB-primærfarvefilter sikrer en fremragende farvegengivelse. Canon er én af de få teknologiske frontløbere, der har komplet kendskab til CMOS-billedsensorer, lige fra design til fremstilling. Denne knowhow, erfaring og teknologi udnyttes til fremstilling af Canons Full HD CMOS-sensorer, der sikrer den enestående billedkvalitet i vores videokameraer.
|