Velbefindende på arbejdspladsen - årsagerne til og løsninger på 'Kontorraseri'-fænomentet

Arbejdspres er en normal del af arbejdslivet. Uanset om det skyldes øget arbejdsbelastning, en tidsfrist, der rykker ubønhørligt nærmere, eller skrappe salgsmål, så er nutidens arbejdsliv synonymt med arbejdspres.

Når kravene på kontoret overskrider medarbejdernes tilpasningsevne, bliver de stressede. Stress på arbejdspladsen påvirker 28 procent eller cirka 40 millioner medarbejdere i Europa og koster EU's medlemsstater op mod 20 milliarder euro om året(1) i direkte sundhedsudgifter og mistet arbejdstid. Med måde kan arbejdspres være gavnligt og øge produktiviteten. Men for kraftigt arbejdspres og stress kan være katastrofalt.

Arbejdsrelateret stress kan ramme enhver, i alle brancher og alle størrelser organisationer. Stress har enorme personlige omkostninger for medarbejderne i form af sygdom, træthed, angst, søvnløshed, koncentrationsbesvær og manglende evne til at træffe fornuftige beslutninger. Desuden ødelægger stress medarbejdernes produktivitet og kreativitet.

Stress på arbejdspladsen har store økonomiske og finansielle omkostninger, eftersom en virksomheds produktivitet og lønsomhed i vid udstrækning bestemmes af dens medarbejdere. Når over halvdelen af fraværet skyldes stress(2), bliver virksomhederne nødt til at lytte efter og skærpe opmærksomheden. Arbejdsgivere bliver nødt til at identificere de grundlæggende årsager til stress, hvis de vil sikre, at deres medarbejdere er raske og arbejder så effektivt som muligt, og at virksomheden giver overskud.

"Kontorraseriet" rammer Europa
Et forhøjet stressniveau kan medføre ophidselse og såkaldt "kontorraseri". Forskning udført af Canon har vist, at "kontorraseri" er vidt udbredt over hele Europa, idet kun 5 procent af de europæiske medarbejdere siger, at der aldrig har været noget, der har gjort dem vrede på arbejdspladsen. Faktisk har mere end fire ud af fem medarbejdere (83 procent) oplevet andre åbenlyst miste besindelsen på arbejdspladsen, og i alt siger næsten to tredjedele (63 procent), at de åbenlyst har mistet besindelsen på arbejdspladsen.(3)

Undersøgelsen afdækker de regionale forskelle inden for Europa med hensyn til "kontorraseri". De nordiske lande kan for eksempel prale af Europas mest beherskede medarbejdere, idet kun 68 procent af de adspurgte har oplevet en kollega åbenlyst være rasende. Italien lever på den anden side op til sit ry for varmblodighed, idet næsten alle medarbejdere (94 procent) har oplevet en anden miste besindelsen på arbejdspladsen.

Det viste sig, at lange eller formålsløse møder var den vigtigste årsag til, at kontorfolk kammede over – det gælder for halvdelen af alle europæiske kontorfolk. Blot ved at skære ned på mødernes længde og hyppighed kan virksomhederne fjerne den vigtigste faktor, der bringer sindet i kog hos medarbejderne. Uforskammethed, manglende opbakning fra leder eller kolleger, kontorpolitik og dårlig temperaturregulering i kontoret viste sig også af bidrage til medarbejdernes ophidselse.

Raseri, ophidselse og vold kan være følgen af stress. Hvis folk ikke kan klare arbejdspresset, kan de kamme over. Det viser sig, at det er de forhåndenværende genstande, der hyppigst benyttes til at understrege kontorraseriet med: Skriveborde og skrivebordsinventar som hæftemaskiner og penne er det, der hyppigst bliver sparket til eller ødelagt i ophidselse. Det stopper imidlertid ikke dér, idet hele 12 procent af dem, der åbenlyst havde mistet besindelsen på arbejdspladsen, indrømmede at have sparket til eller ødelagt kontorets printer, så lederen og den IT-ansvarlige derefter havde noget at bekymre sig over.

Hvis lederne forstår årsagerne til og reaktionerne på medarbejderstress, kan de fremme et roligere, mere stressfrit arbejdsmiljø.

Højteknologisk afstresning
Teknologien har ført an i kampen mod nutidens meget stressende arbejdsmiljø ved at spare tid og gøre opgaverne nemmere at udføre. Teknologiske fremskridt har for eksempel medført indførelse af "fleksarbejde", der giver folk mulighed for at vælge, hvor og hvornår de vil arbejde. Adgangen til højhastighedsbredbånd i hjemmet og sikre virtuelle private netværker (VPNs) har gjort det muligt for folk at arbejde lige så effektivt hjemmefra som på kontoret. Prismæssigt er elektroniske kalendere og notesbøger rykket inden for rækkevidde og blevet almindelige, mens mobiltelefoner kan synkroniseres med arbejdskalendere og virksomhedens mailsystemer. På den måde kan kraftige håndholdte computere sætte folk i stand til at styre deres tid og arbejdsbelastning bedre og udnytte den tid effektivt, der ellers ville være gået til spilde, som for eksempel transport til og fra arbejde.

Selv de mest grundlæggende kontoraktiviteter som at søge efter dokumenter på virksomhedens netværk kan stresse medarbejderne. 20 procent af europæiske medarbejdere hidser sig op over den tid, det tager at finde og hente dokumenter på virksomhedens netværk, og én ud af fire kontorfolk (24 procent) mener, at hurtig og nem adgang til dokumenter ville gøre deres kontor mere brugervenligt. Canon har sat sig for at reducere stress og raseri på arbejdspladsen ved at hjælpe virksomhederne til at styre deres information, udskrivning og billedbehandling mere effektivt. For eksempel gør Canons nye software iW360 det nemt for brugere at søge, håndtere og oprette dokumenter – selvom de arbejder med en række forskellige applikationer eller dokumenttyper. Ved at reducere stress og fremme effektiv udskrivning og dokumenthåndtering bidrager Canon til at sætte skub i produktiviteten på kontoret.

Med den øgede afhængighed af teknologi kan upålidelige eller dårlige systemer blive en kilde til stor frustration og stress. Problemer med printere og IT ophidser cirka en tredjedel af de europæiske medarbejdere (30 henholdsvis 28 procent)(4). Kontor- og IT-ledere bør vælge gennemprøvede og pålidelige leverandører af billedbehandlingsudstyr og IT og sørge for, at medarbejderne bliver uddannet i at bruge ressourcerne.

Ch'i er nøglen til et stressfrit kontor
60 procent af europæiske medarbejdere oplever, at indretningen af kontoret øger stressniveauet, mens 19 procent oplever, at det øger stressniveauet "væsentligt". Det er mest iøjnefaldende i Spanien, hvor overraskende 79 procent af de adspurgte oplever, at kontorets indretning øger stressniveauet.(5)

Fengshui-mesteren dr. Simona Mainini har sagt: "Stress er et biprodukt af vores uligevægtige livsstil. Man øger ikke nødvendigvis produktiviteten ved at arbejde længe og med stramme tidsfrister. Tilvejebringelse af et mere ligevægtigt arbejdsmiljø er den rigtige måde at skabe de virksomhedsresultater på, som arbejdsgiverne ønsker."

Stress er stadig et tabuemne i mange firmaer, og det er ikke altid nemt at tage hånd om det. Ledelses- eller personalepolitikker om at reducere stress kan vise sig vanskelige at implementere i praksis. Små og konkrete tiltag kan være en økonomisk måde at skabe et mere ligevægtigt arbejdsmiljø på og forebygge stress på arbejdspladsen. Det hævdes, at en virksomhed ved at benytte fengshui-reglerne korrekt på kontoret kan nedsætte ophobningen af stress og øge produktiviteten og overskuddet. For at håndtere stress skal en virksomhed finde balancen mellem yin (ro og stilhed) og yang (hektisk aktivitet) i kontoret. I nutidens overgearede verden er der ikke meget plads til ro og stilhed. Hvis processer ikke får lov til at udfolde sig naturligt på grund af krav om produktivitet og stive tidsfrister, bliver medarbejderne stressede.

Dagslys, frisk luft, masser af grøn- og blåmalede vægge samt ordentligt strukturerede arbejdsarealer fri for rod er blot nogle af de grundlæggende tiltag for at skabe et fengshui-venligt og stressfrit kontormiljø.

Fremme af velbefindende på arbejdspladsen
Erhvervspsykologen Lucy Beresford har sagt: "Kontoret er uden tvivl et sted, hvor der udtrykkes stærke følelser. For at få folk til at føle sig mindre stressede på kontoret skal de opleve, at de har større indflydelse på deres arbejdsliv og arbejdsmiljø. Kontorraseri er på fremmarch, men en række tiltag som effektivere møder eller indfølelse mellem medarbejderne er begge egnede til at reducere stressniveauet og forlænge kontorudstyrets levetid."

Stresshåndtering er udelukkende et spørgsmål om god ledelse. Mens fremadskuende virksomheder anerkender sammenhængen mellem sunde medarbejdere og virksomhedens præstation, så lader hovedparten af virksomhederne til at have den indstilling, at stress ikke er et problem, de behøver gøre noget ved. Jordnær ledelse, indførelse af hensigtsmæssige tekniske løsninger og mere praktiske tiltag som at begrænse længden af møder kan alle sammen gøre arbejdslivet enklere.

Stress er ikke kun en trussel mod medarbejdernes helbred – det er også en trussel mod virksomheden. Der skal tages hånd om stress og vrede på arbejdspladsen, hvis virksomhederne skal udnytte deres produktive og overskudsgivende potentiale.

(1) Den Europæiske Kommission, 2001
(2) Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur
(3) "Office Rage Research" fra ICM, sponseret af Canon, 2007
(4) "Office Rage Research" fra ICM, sponseret af Canon, 2007
(5) "Office Rage Research" fra ICM, sponseret af Canon, 2007