Canon Info  |   Find ForhandlerFind den nærmeste forhandler af Canons produkter og løsninger |   KontaktKontaktoplysninger om Canon Canon Danmark
         
Home > Canon Info > Presserum > Pressemeddelelser > Nyheder om industriprodukter

Canon fejrer, at produktionen af digitalt, radiologisk udstyr har rundet de 10.000

Søborg den 3. november 2009 - Canon Inc. meddeler, at Canon er nået til en vigtigt milepæl inden for medicinsk udstyr, idet Canons produktion af digitale CXDI-systemer har rundet de 10.000. Dette er opnået over en periode på ti år og ni måneder og startede med lanceringen af CXDI-11 i december 1998.

Canon påbegyndte forskningen og udviklingen af røntgenapparater i 1993, hvilket førte til lanceringen i december 1998 af verdens første digitale, radiologiske system, CXDI-11, som er udstyret med Canons egen LANMIT (Large Area New MIS Sensor og TFT) flatpanels-detektor. Ud over at det er muligt at foretage billedvisning på skærmen i løbet af ca. tre sekunder efter eksponering, så gør CXDI-11 det også muligt at sende bestillinger på undersøgelser og opsamle og dele billeddata via hospitalernes intranet. Systemet vakte opsigt i branchen med sine mange banebrydende funktioner, som ikke fandtes i traditionelt radiologisk udstyr.

Canon videreudviklede en omfattende serie af Direkte Radiografi (DR)-produkter med modeller af bl.a. Bucky-typen CXDI-22, der blev lanceret i september 2000. Herefter fulgte lanceringen af CXDI-31, der er verdens første bærbare DR-system, som kom på markedet i september 2001. Den bærbare CXDI-50G, der lanceredes i december 2003, var udstyret med et større billedområde og CXDI-40C, der også lanceredes i december 2003, var udstyret med en cæsium iodid (CsI) scintillator, der anvendes til at konvertere røntgenstrålerne til lys og minimerer patientens eksponering for røntgenstrålerne.

Canons CXDI-serie af DR-systemer er blevet rost af den medicinske verden og forskningsinstitutioner for deres hurtighed, høje billedkvalitet og pålidelighed.
Følgelig er systemerne installeret på utallige hospitaler og behandlingssteder over hele verden. I 2005 vandt Canons sensor til digital, radiologisk billedbehandling i realtid den ansete japanske Imperial Invention Prize, som er den højeste udmærkelse, man kan modtage, fra National Commendation for Invention.

Herudover har CXDI-50G og andre kompakte DR-systemer fra Canon, som er utrolig praktiske, vist sig at være uundværlige i hjemmeplejen samt ved missioner og katastrofehjælp. CXDI-50G blev benyttet efter jordskælvet, der ramte Sichuan-provinsen i det centrale Kina i 2008, til undersøgelse af en overlevende, der blev reddet efter at have være begravet under murbrokkerne i næsten 6 døgn. Disse kompakte systemer har også bidraget til udviklingen af en lang række applikationer inden for digital radiografi til brug uden for traditionel medicin, herunder bl.a. til undersøgelse af dyr, såsom undersøgelser for benskader hos væddeløbsheste samt undersøgelser af fund og andre rester ved arkæologiske udgravninger.

Canon arbejder p.t. på udviklingen af et nyt bærbart, flatpanel DR-system, der både kan vise dynamiske og opsamle statiske røntgenbilleder, og planen er at komme ind på markedet for medicinsk udstyr til fluoroskopi.

Canon søger med udgangspunkt i sin egen sensor- og billedteknologi at ekspandere på markedet ved at maksimere ydelsen på DR-systemer, som kombinerer dynamisk billedvisning og statisk billedopsamling samtidig med, at Canons overordnede DR-produktlinje udvides. Gennem fremme af filmløse røntgenafdelinger på hospitalerne og ved at yde effektiv support til diagnosemonitorering påtænker Canon endvidere at frembringe løsninger, der forbedrer den diagnostiske nøjagtighed og tilbyder mere effektive undersøgelsesprocedurer.

Downloads:

Download hele pressemeddelelsen (PDF, 93KB) [PDF, 115 KB]

 Udskriv denne side 



Information
Pressemeddelelser
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder om industriprodukter
Nyheder fra Canon Inc.
Nyhedsarkiv
  © Copyright 2011   |   Betingelser   |   Sitemap
  © Copyright 2009   |   Betingelser