|
De forbedrede ScanFront 220e og 220p modeller tilbyder i øvrigt nu samme brugervenlige ShareScan touchscreen interface med farveskærm som de øvrige eCopy enheder, og det er med til at sikre enkel og hurtig distribution af dokumenter til det eksisterende content management system, hvilket blandt andet kan ske via en række forskellige tredjeparts eCopy Connectors. Det er ligeledes muligt at få et Software Developer Kit til ScanFront 220e og 220p, som gør det muligt for uafhængige softwareleverandører at udvikle egne applikationer og løsninger, som løser specifikke kundebehov. ”Vores netværksscannere er blevet særdeles populære siden lanceringen i 2007, og med de forbedrede ScanFront 220e og 220p modeller kan vi sammen med den stærke funktionalitet i den seneste eCopy ShareScan 5 software tilbyde en komplet dokumenthåndteringsplatform, der med de nyeste teknologier sikrer effektivitet og produktivitet i workflowet”, siger produktchef Nina Roll fra Canon Danmark. ScanFront 220e er standardmodellen blandt de to nye modeller, mens ScanFront 220p byder på udvidet funktionalitet og ikke mindst udvidet sikkerhed i form af blandt andet integreret fingeraftrykslæser, som sikrer mod uberettiget brug. Sammen med begge modeller følger i øvrigt eCopy PDF Pro Office, en kraftfuld softwarepakke med avancerede redigerings- og konverteringsfunktioner og fuld kompatibilitet med Microsoft SharePoint. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til produktchef Nina Roll fra Canon Danmark på tlf. 44 88 23 78 eller e-mail nwr@canon.dk
|